Sådan får du din baby (barn) til at sove bedre

Sådan får du din baby (barn) til at sove bedre

/Indlægget indeholder sponsoreret indhold/

Ja, det er nok sådan en overskrift jeg kunne ha’ fundet på at lave inden vi fik Kalle. Jeg bevæger mig jo meget i den alternative/naturlige verden, så jeg kender en masse gode tips til at få baby til at sove bedre.

Alle de tips er da også afprøvet på Kalle, og nogle har virket bedre end andre hos os.

Kalle har fra start sovet uroligt. Han var en lille fyr på 2680 gr. da han kom til verden efter en god fødsel, men han sad skævt en del timer, så vi kom ikke rigtig videre i fødslen end, at jeg åbnede mig 4 cm.

Du kan læse min fødselsberetning “Min hjemmefødsel der endte på sygehuset”. Så min fødsel var god, men (måske) en hård start for Kalle. Jeg skriver dette, da det giver god mening længere nede i indlægget.

Når alle “basale” ting er på plads

I starten brugte jeg enormt meget tid på at tænke, er han mon stadig sulten siden han vågner efter kort tid (om dagen typisk 30-45 min), han er ikke ked af det, han har fået ren ble, han har ikke vrøvl med maven (det havde han dog i perioder i starten).

Så jeg kunne simpelthen ikke gennemskue, hvad pokker der gjorde, at han vågnede, indtil en nat hvor jeg så, at han vækkede sig selv med hans små arme, som baskede rundt (trods at vi svøbte ham). Så vi anskaffede os tyngdeposen som gjorde en verden til forskel!

Kalle sov pludselig 3-4 timer om natten i streg. Nok nærmere tre, men alligevel. Om dagen gav det også længere og roligere lure. Han bruger stadig tyngdeposen (han er 8 mdr. i dag), da det giver ham mere ro med tyngden på brystet.

Det har klart været pengene værd for os 🙂

Om natten brugte vi i starten den skønne vuggen fra Hoppekids og nu bruger vi tremmesengen derfra, som vi er utrolig glade for. Hvis du ikke kender Hoppekids, så er det værd at tjekke ud, hvis du vil undgå dårlige kemikalier i møbler til de små.

Det var en ting, jeg undersøgte til bunds, og det er ret utroligt, at der må bruges dårlige kemikalier i møbler til børn. Mange møbler lugter dårligt fra ny, da der eks. er flammehæmmere i mange tekstiler, som ikke er godt at sove i/være i for vores sundhed.

Derfor havde jeg brug for at vide, at alt vi skaffede til Kalle var rent og uden unødvendig kemi.

Zoneterapi og magnesiumolie flere gange i ugen

Efter nogle måneder nok omkring 3-5 mdr. sover han igen med mange opvågninger. Han er som sådan ikke ked at det, men sover meget uroligt. Det er som om han ikke kan finde ro.

Jeg laver zoneterapi på ham hver aften af Katrine Birk. Derudover smører jeg ham ind i magnesiumolie (fås også i lille str.) hver 2. aften. Jeg føler begge dele giver en effekt, men det er ikke helt nok.

Jeg bruger stadig begge ting på ham. Der er netop kommet en ny magnesiumcreme på markedet som dufter let af lavendel, som også er med til at give ro. Magnesiumolie kan svie, men det har vi ikke oplevet med den der hedder “sensitiv”.

OBS! Det nyeste vi netop er startet på (Kalle er på skrivende stund 1.5 år) er magnesium i pulverform og kollagen pulver. Jeg tør næsten ikke sige det højt, men efter vi er startet på det har Kalle flere nætter, hvor han sover hele natten med ingen eller 1 opvågning.

Det har vi aldrig prøvet før. Jeg giver 1/3 af en tsk af begge i hans aftenflaske, men det kan også kommes i grød eller vand. Det smager let af citron, når det er blandet sammen.

Både magnesium og kollagen har en beroligende effekt på kroppen – om det er det der har gjort en forskel er jo altid svært at sige, men vi stopper ikke lige pt 😉

Tag evt. overstående selv for at du også får hjælp til en roligere søvn.

Kranio Sakral

Indenfor de sidste måneder synes jeg stadig ikke vi var helt i mål. Jeg er helt med på, at han er en baby og de sover ofte uroligt, men når vi vågner 5-8 gange hver nat bliver man (JEG – eller vi) udkørt og så er det nok typisk mig at søge videre.

Kalle er en rolig, men nysgerrig og pokkers glad, så jeg synes det var (og er) mærkeligt, at han ikke sover bedre.

Derfor bestilte jeg tid til Kranio Sakral, da jeg har hørt godt om det og specielt til babyer. Det var vi til tre gange og de første to gange gav det modsat effekt 🙁

Men det var vi blevet informeret om, men efter 3. gang begyndte han pludselig at sove 1.5 time pr. lur om dagen i stedet for 40 min. pr. lur.

Om natten var det en mindre forskel, men bare at dagene var bedre gjorde en stor forskel for mors overskud 😉

Kranio Sakral terapeuten spurtgte flere gange til om fødslen havde været hård, da hun synes der var noget med fødslen.

Healing og dråber

Min far har haft Kalle et par nætter og blot efter de to nætter har han haft ret stor sympati for os og spurgte en dag, om vi havde lyst til at besøge en mand han kendte.

Min far har røget i mange mange år, men for 10 års tid siden var min far på besøg hos den bekendte, som healer og fra den dag har han ikke røget siden.

Jeg er klar på det hele og det kan jo ikke skade – tværtimod, så det skulle prøves. Det er nu godt en uge siden og vi har ikke sovet bedre nogensinde.

Vi har stadig haft urolige nætter, men vi har vel i gennemsnit vågnet 1-4 gange hver nat siden. Kalle har førhen fået flaske to gange om natten, hvor vi de seneste nætter kun fået en eller slet ingen.

Jeg er så bange for at sige det højt, for tænk hvis det vender igen… Men så tager vi til healing igen 🙂

Jeg fik også nogle dråber af ham, som er fra Bach’s blomster medicin (helsekosten) som jeg selv skal tage og give Kalle 2-3 gange om dagen.

Jeg kender desværre ikke navnet på dråberne, men det vil jeg forsøge at skaffe til jer. Dråberne støtter Kalle, men jeg tror ikke de kunne ha’ gjort det for sig selv.

Pudsigt nok spørger healeren også “Var det en hurtig eller hård fødsel”?

Jeg håber i kunne få lidt gavn at denne lange smøre og vores erfaringer. Nå jo, vi var også hos kiropraktor helt i starten (Kalle var 6 uger) for at se om alt var som det skulle være efter at han sad fast så mange timer, men der var ingenting.

Kom nu babyer – sov godt og længe! Det er bedst til jeres mor ♥

Knus fra Tina og Kalle

Tilbage til bloggen