Drikker du mælk? Læs med og find ud af, hvorfor jeg ikke gør..

Derfor skal du ikke drikke komælk

Ja jeg er altid spændt på, hvordan sådan et indlæg modtages, fordi der er så mange holdninger til det. Så derfor vil jeg blot  starte med at fortælle dig, at dette er min personlige og mine profesionelle erfaringer, som jeg i dag vil dele med dig.

For over tre år siden (efter en stress periode) fik jeg ofte ondt i maven. Det kunne komme ud af den blå luft, men også give voldsom (spontan) kvalme. Jeg synes jeg spiste sundt og varieret, men af en eller anden grund reagerede mine mave rigtig ofte meget negativt. Jeg vidste bare slet ikke hvorfor.. Jeg begyndte også at få meget sensitiv hud og ret ofte slog jeg ud med urenheder, hvilket ikke har været et problem for mig før.

Så startede jeg i Naturskøn, hvor jeg spurgte mine (seje og velvidende) helse-kollegaer om de havde et råd. De sagde jeg skulle droppe komælk, fordi komælk kan være rigtig svært at fordøje og kan . Jeg synes ærlig talt de var for meget og tænkte, at så kunne jeg da bare vælge laktosefrie varianter, men jeg fik ingen bedring- overhovedet! Så prøvede jeg de økologiske produkter, fordi det måtte da være bedre, så prøvede jeg mini-mælk, sødmælk, letmælk og den ene og den anden ost, men ingen bedring-overhovedet!

Derfor skal du ikke drikke komælk

Gad vide om der var noget om snakken, så jeg tog mig en kold tyrker og undlod det stort set 100 % i 3-4 mdr. Det er ganske svært, hvis du alle dage har været vant til det, da komælk jo er i ost, skyr, mælkechokolade, yoghurt, cremefraiche, dressinger osv. MEN jeg fik det så meget bedre kort tid efter.

Overstående er over tre år siden og i dag reagerer jeg et til to døgn efter indtagelse af komælk. Jeg får rødmen og sommetider udslæt i ansigtet. Det er så lige sket, da jeg kastede mig over noget mælkechokolade sidste weekend. Ups..

Det samme har jeg set gang på gang, hos mine klienter. Jeg havde på et tidspunkt en pige, som havde akne og hun boede på en landbrugsgård, så hun fik rigtig meget mælk og havde alle dage gjort det. I dag er hun akne-fri, men hendes hud reagerer med det samme lige som min.

Dette indlæg er ingen løftede pegefingre eller skræmmekampagne. Jeg havde bare lyst til at dele min erfaring med dig. Har du mon samme erfaringer eller lign. historier du vil dele?

Hvis du synes dette var interesant, så læs med i morgen, hvor jeg vil forsøge at fortælle, hvad du kan erstatte komælk med. Jeg har nemlig et alternativ til stort set alt 🙂 Jeg vil også komme med andre sundhedsmæssige fordele om, hvorfor du måske bør holde igen med komælk.

Kærligts Tina

Ps. det er plantemælk på billedet og ikke komælk 😉

Del på facebook
Del på linkedin

24 kommentarer til “Drikker du mælk? Læs med og find ud af, hvorfor jeg ikke gør..”

  1. Hejsa. Tak for alle dine gode og lærerige indlæg. Det er sejt at du klarer det på barsel. Jeg vil gerne droppe mælk, men oplever lidt plantemælk som en jungle. Kan godt lave mandelmælk, men fristes til at købe fx havremælk. Hvad tænker du ernæringsmæssigt om de plantemælk man køber ift graden af forarbejdning og tilsætning? Kunne også godt tænke mig at høre om at du kan spise gedeost? 😘

    1. Tina Lykkegaard

      Hej Kathrine. Du er skøn. Det er også svært med plantemælk. Jeg er vild med at lave det selv, for jeg synes ærlig talt ikke dem man køber smager super godt.Alt der er frisklavet er nr. 1 men er tiden knap kan man sagtens købe. Jeg går meget ind for at man skal variere. Det er efter min mening ikke hensigtsmæssigt at drikke komælk hver dag, ej heller mandel eller havremælk, men en variation er god – dog undlader jeg komælk fuldstændig 😉 Ja jeg spiser gede- og fåreoste. Helt øko, men det kan jeg ikke altid få. Kh Tina

  2. Jeg drikker ikke komælk og har aldrig rigtig gjort det. Som barn fik jeg morgenmads produkter med vand på. Har aldrig synes det var ulækkert eller sådan. Mine børn får ikke komælk at drikke. Men i får det dog i små mængder i de produkter der er komælk i. Men som drikke får vi det ikke. Køber heller aldrig komælk. Men vi vil også gerne leve mere vegansk 😊

  3. Min søn, så nu er 11 mdr. fik udslæt på den ene kind som ikke rigtig vil gå væk. Jeg ammer og prøvede at droppe mælk i en periode og generelt holde mig væk fra mælkeprodukter. Det hjalp på hans hud… Prøvede så at drikke det igen, og tilbage kom udslættet på kinden. Jeg drikker kun mælk på havregryn og i kaffen. SP kunne ikke sige at set var det, men syndes at det var sammenfaldende. Da han måtte få tykmælk omkring de 9 mdr. var jeg spændt på hvad der ville ske. Her kunne jeg dog ikke se en reaktion. Nu hvor der er så varmt, er iskaffe jo lækkert. Så igen prøvede jeg med mælk. Kort tid efter fik han dårlig mave, dog ikke udslæt. Så har jeg så igen droppet det, og maven er god igen. Må erkende at jeg nu giver mælken skylden, og dropper den indtil jeg ikke ammer længere. Måske skal den helt droppes. Synes dog den er svær at undvære i kaffen og har ikke fundet en god erstatning. Har dog lært at drikke den uden!

    1. Tina Lykkegaard

      Kære Maria, hvor er jeg glad for at du har fundet årsagen til udslættet. Det er jo ofte årsagen der er sværest at finde. Jeg synes personligt, at det bliver nemmere og nemmere at undvære komælk. Jeg tænker ikke rigtig over det længere. Jeg har så mange alternativer, men lige til kaffen er svær. Jeg drikker dog ikke selv kaffe, men har mange herinde og bekendte der gør. Hvad med havremælk? Kan den gå? Kh Tina

  4. Hej Tina. Skal mælk være 100% udelukket for at se om der er en effekt? Har trappet meget ned og bruger nu kun lidt mælk i min kop kaffe om morgenen, ellers ingen mælkeprodukter. Hilsen Anne 😊

    1. Tina Lykkegaard

      Kære Anne, typisk så ja. Typisk er der bedst resultat ved at være mælkefri i 3-6 uger før effekten indtræder. Lidt mælk i kaffen bliver ofte til meget mælk på den lange bane. Kh Tina

  5. Hej Tina !

    Meget interessant, jeg har forsøgt at droppe sukker for at se om min hud ville droppe de røde knopper der aldrig bliver til rigtige bumser samt talgknopper på hagen.

    Jeg mistænker det hele til at være hormoner (har nu været af p-piller i 1 år) og efter 3 uger uden raffineret sukker så har jeg ikke set en forskel.

    Så måske det næste skal være at teste mælk.

    Kan du ellers lave et indlæg om urenhed og hormoner ? Jeg ved du har skrevet lidt hist og her, men ikke et helt indlæg. Måske jeg overset det ? 🙂

    Tak for god blog !

    /Louise

  6. Hej Tina
    Hvor lang tid tror du man skal udelukke mælken før man kan se resultater på huden? Er ikke sikker på jeg har tålmodighed til at give det 3-4 måneder før jeg ser resultater 🙂

    1. Tina Lykkegaard

      Hej Julie. Det vil ikke være ærligt af mig at sige 14 dage, men måske.. måske ikke. Typisk skal du give det (mindst) 4 uger, men det er langt fra det reelle billede af, hvilket resultat du kan få. Du skal jo gøre det for din egen skyld. Dertil skal det siges, at der også kan være andre faktorer der påvirker din hud. Kh Tina

  7. Hej Tina!
    Jeg døjer selv med en smule uren og meget rødmende hud! Jeg drikker ikke komælk længere, men mine forældre bruger det stadig i maden osv.. Men hvis jeg fik en allergitest, ville den så sige at jeg ikke kunne tåle komælk, eller er det ikke en allergisk reaktion man får, hvis “bare” huden slår ud af det?
    Knus Line 🙂

    1. Tina Lykkegaard

      Kære Line. Nej du vil med stor sandsynlighed blive testet negativ (ligesom jeg selv). Du bliver kun testet for laktosen og det er proteinet der er et problem for de fleste. Dertil bliver du ikke testet for anti-stoffer som andre selvbetalte test gør. Kh Tina

  8. Hej Tina,

    Det er altid interessant at læse dine indlæg! Jeg havde også droppet mælk osv., men da jeg er gravid lige nu og jeg hele tiden får at vide at jeg skal få nok calcium er jeg begyndt at drikke engang det engang imellem – ved dog ikke om det er godt? Kan se du også anbefaler et calcium tilskud, det kan være jeg skulle prøve det 🙂

    Et andet spg.: Du skrev forleden at det er bedre at vælge tilskud/mærker af kvalitet og at hvis det virkelig kniber, så kan man altid tage dem hveranden dag. Jeg er begyndt på mælkesyrebakterier og skal ifølge vejledningen tage 3 om dagen. Vil du foreslå at tage 2 om dagen eller 3 hveranden dag, hvis jeg gerne vil spare lidt på dem?

    Tak for dejlige indlæg!

  9. Stephanie Sørensen

    Kære Tina.

    Jeg har selv døjet en del med uren hud, og netop derfor har jeg også droppet komælk – og haft god erfaring med det!
    Dog står min kæreste og jeg nu i den situation, at vi er sprunget ud i “projekt baby”.
    Hvad anbefaler du af kosttilskud (calcium) i stedet for at indtage mælkeprodukter under en graviditet?

    De bedste hilsner
    Stephanie 🙂

    1. Tina Lykkegaard

      Kære Stephanie. Du skal ikke bekymre dig omkring om du får nok kalk uden komælk. Der er så mange vegetabilske kilder til kalk og hvis du spørger mig er de også langt bedre. Dertil skal det siges at gravide (eller ønsket om det) anbefales kalk og her skal du vælge en med Calcium, magnesium og d-vitamin og evt. k-vitamin. Ellers har kroppen super svært ved at bruge kalket. Du kan få den fra Solaray: https://www.netspiren.dk/pi/Calcium-Magnesium-Citrat-1-1-m-D-vit-180-stk-_2255604_126153.aspx som er rigtig god. Pøj pøj med baby-projektet. Kh Tina

  10. Jeg havde samme oplevelse for 2,5 år siden. Jeg var 24 år og fik pludselig voldsom akne på især venstre side af ansigtet, primært på kinden. Med dybtliggende, store bumser. Og jeg har aldrig haft problemer med min hud. Min mor, som arbejder i en helsekost, foreslog at jeg droppede komælk. Og ganske rigtigt! Det var sgu mælkens skyld. I dag spiser jeg stadig ost og fløde en gang imellem, men har fuldstændig droppet mælk, skyr og yoghurt, og bruger nu kun Havremælk i kaffen.

    1. Tina Lykkegaard

      Hej Louise. Hvor er det vildt og tankevækkende. Hvor er jeg glad for, at du havde din mor i helse-verdenen, så hun kunne hjælpe. Tak for din historie. Kh Tina

  11. Hej Tina! Jeg sidder og undrer mig, for jeg er blevet fortalt, at skyr ikke har en effekt, hvis man lider af uren hud. Men kan det passe? Jeg har længe undgået mælkeprodukter, dog ikke skyr, og har ikke set nogen særlig bedring. Kan det være fordi, at jeg stadig spiser skyr næsten hver morgen?

    Hilsen Karen 🙂

    1. Tina Lykkegaard

      Hej Karen. Jeg er altid meget åbent for at høre, hvorfor skyr ikke skulle gå i samme kategori? (Hvis du kan huske svaret?) Men ellers vil jeg være den slemme Helse-dronning i dag og sige, at skyr kan være rigtig vanskelig for nogle. Da det er proteinerne i komælk der kan gøre det super svært at fordøje og det er jo netop proteinindholdet der er højt i skyr. Kh Tina

    2. Jeg læste i en bog, som en meget anerkendt kosmetolog har skrevet, at hun ikke så nogen forskel, når man spiste skyr og smør. Og der stod også, at soyaprodukter har den samme effekt som komælk

    3. Tina Lykkegaard

      Tak for din kommentar. Ja det kunne jeg også godt ha’ skrevet, for det er det samme for mig. Jo federe, jo bedre og altid økologisk, da den type fedt er bedre end almindeligt. Kh Tina

    4. Tina Lykkegaard

      Tak for din kommentar. Jeg forstår godt din frustration, men som holistisk behandler er jeg ikke enig i bogen 😉 Men vi er jo alle forskellige og det skal man også huske. Jeg kan kun sige at indlægget er egne erfaringer både på mig selv og mine klienter. Kh Tina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *