Sukkerfri, glutenfri og mælkefri: Tærter med avokadocreme og bær

Sukkerfri, glutenfri og mælkefri: Tærter med avokadocreme og bær

Hvad gør man (læs: jeg), når man gerne vil lave sunde kager, men hvor de også er flotte. Jeg synes mange af mine kager ser liiidt for sunde ud, selvom at smagen er super god. Det man gør er, at allierer sig med bagemesteren Ditte Julie Jensen. Så derfor tog jeg i sidste uge hjem til Ditte Julie Jensen for at bage nogle lækre og hamrende flotte kager! Det kom der faktisk hele tre skønne kager ud af, så det kan i godt glæde jer til. Jeg må bare sige… Hun har virkelig et par kreative hænder! 🙂 Den første kage er en tærte, som er en lækker raw kage, som altså ikke er bagt og alle næringsstoffer er besvaret i tærten. Den er spækket med vitaminer, mineraler, sundt fedt og protein, så en god kage til det lækre brunchbord eller til den søde tand om eftermiddagen.

Opskrift på 6-8 små tærter eller en tærte (ca 18-20 cm diameter)

Tærtedej: 100 g mandler (udblødte i 8 timer) 100 g dadler uden sten 4 spsk kokosolie 1 nip salt Udblød mandlerne i vand (gerne natten over). Blend de udblødte mandler sammen med dadler, kokosoile og et nip salt. Pres massen ud i tærteformene, og stil tærterne på frost i ca. 1 time. Avokadocreme: 2 modne avokadoer 1 banan 1 spsk agave sirup (honning kan også bruges) 2 øko lime, skal og saft Kom avokado, banan, sirup, limeskal og -saft op i en foodprocesser eller miniblender og blend cremen glat. Kom cremen på sprøjtepose. Tag tærter fra frost og kom avokadocremen heri. Pynt: friske bær skovsyrer Pynt med dine yndlings bær og lidt skovsyrer. Sukkerfri, glutenfri og mælkefri: Tærter med avokadocreme og bærDer er tænkt over alle ingredienserne i denne kage og hvis du er ligesom jeg, der gerne vil vide hvorfor de er sunde, så skal du endelidg læse videre. Avokado indeholder store mængder sundt fedt, som kroppen bruger i en masse kropslige processer. Alle kroppens celler, som bla. bruges til hår, hud og negle er omgivet af fedt, så det er vigtigt at få sundt fedt hver eneste dag. Ikke nok med den sunde fedt, får du også E-vitamin, C-vitamin og magnesium, som har en gavnlig effekt på vores muskler. Faktisk siger man at, skulle man ud på en øde, så skulle man tage avokadoer med, fordi de er spækket med så mange sunde nærringstoffer, vitaminer og mineraler. Mandler: indeholder ca. 40 % e-vitamin som er en kraftig antioxidant, hvilket betyder at det beskytter din krop indefra mod skavanker. Jeg kalder også antioxidanter for kroppens indre soldater. Læg gerne dine mandler i blød som her, for så optager du dem langt bedre. Kokosolie: er ret fantastisk. Kokosolie er jo rent fedt, men indeholder store mængder laurinsyre, som virker også anti-bakteriel og svampedræbende, hvilket vil sige, at dårlige bakterier i fordøjelsen vil blive slået ihjel. Det bliver din fordøjelse kun glad for! Kokosolie holder også vores energi stabil, så vi ikke falder i slikdåsen om eftermiddagen. Velbekomme! Kærligst Tina og selvfølgelig også Ditte ? Sukkerfri, glutenfri og mælkefri: Tærter med avokadocreme og bærSukkerfri, glutenfri og mælkefri: Tærter med avokadocreme og bær

Tilbage til bloggen