Nordisk Kombucha 330 ml | Citronverbena
Beskrivelse
Nordisk Kombucha
Kombucha er en skøn, let perlende drik. Nyd den iskold på en varm sommerdag, drik den til maden som alternativ til alkohol eller sodavand. Kombucha produceres i en fermenteringsproces, som laves på en afkølet, sødet te. Hos Nordiske Kombucha bruger de blade og urter fra norden som for eksempel løvefod, hindbærblade og hvidtjørn. Det store udvalg af forskellige kombuchasmage som man kan finde skyldes at de fleste kombucha producenter laver drikken i to skridt. Efter den første fermentering tilføres nemlig forskellige smagsgivere som juice og krydderurter.
Tina fortæller
Jeg nyder at drikke kombucha og synes disse er nogle af de bedste på markedet! De smager skønt også til dig, der måske normalt ikke bryder dig om kombucha, da smagen er noget sødere.
Fermentering
Selve fermenteringen laves med en specialiseret, symbiotisk kultur: en SCOBY. Denne er sammensat af et væld af forskellige gærtyper og bakterier. De omdanner sukker til alkohol og alkohol til eddikesyre og andre organiske syrer. Det er balancen imellem restsukker og dannede organiske syrer som giver kombucha sin klassiske sur-søde smag. Udover organiske syrer laver organismerne også kulsyre, amino syrer og vitaminer. I upasteuriseret kombucha bliver de levende organismer i drikken.