Om mig

Skønhedsbranchen har mange ting at byde på, og efter mine efterhånden snart ni år i branchen, har jeg fået en masse viden og gjort mig en masse erfaringer på godt og ondt. De gode erfaringer vil jeg enormt gerne dele med dig, da min passion er at guide kvinder og mænd, store som små til en skøn, flot hud ved at skabe indre balance i kroppen. En indre balance har nemlig stor betydning for hudens udseende, da hele kroppen hænger sammen på den ene eller anden måde. Der findes derfor heller ikke noget hurtigt quick-fix ved hudbekymringer. Det kræver en grundig indsigt i hele vores system.

Jeg er bla. uddannet holistisk hudterapeut. Et holistisk syn er et helhedsbillede, og som holistisk hudterapeut handler det om at se på, hvordan hele kroppen arbejder. Under min uddannelse blev jeg derfor klogere på, hvordan kost, vitaminer, mineraler, fedtsyre, urter, balance i kroppen og forskellige behandlingsformer kan skabe en skøn, flot hud og et godt selvværd.

Ved siden af min uddannelse har jeg taget kurser indenfor zoneterapi, forskellige massageformer og akupressur for at vide, hvordan disse behandlingsformer kan bidrage til en skøn og flot hud.

Jeg bruger meget af min tid på udarbejdelse af e-bøger og inspirerende blogindlæg, hvor jeg laver samarbejder med spændende brands og produkter jeg står 100 % indenfor.

Jeg har fået den ære at være ambassadør for Naturligolie.dk, hvor jeg udvikler opskrifter, samt blogindlæg på deres side. Dertil har vi netop lanceret vores nyeste skud på stammen, som er en økologisk ansigts- og kropsolie, hvor jeg har stået for sammensætningen.

Oprindeligt er jeg uddannet materialist i Matas. Derefter tog jeg en del kurser inden for vitaminer og mineraler og har efterfølgende også foretaget hundredevis af hudscanninger på kunder landet over.

“Min mission er at give dig en troværdig og effektfuld vejledning, som giver dig en skøn, flot hud.”

Det der med at være #sponsoret 

Min pasion er at give dig en ærlig vejledning, og de produkter, jeg anbefaler dig, er helt oprigtigt det, der er det bedste for dig.

Dertil skal det siges, at jeg lever af at blogge, men jeg vælger som sagt fuldstændig selv hvad, hvem og hvorfor jeg vil skrive om bestemte produkter. Hvis mine blogindlæg er sponsoreret, vil det tydeligt fremgå, men jeg kan garantere, at jeg ikke lader mig sponsorere af produkter, jeg ikke kan stå 100 procent indenfor.

Det er din garanti for troværdig vejledning.

Mange indlæg indeholder links (reklame links) til bestemte webshops, hvor jeg tjener en lille smule kommission. Skal du alligevel købe produkter online må du derfor gerne støtte mit arbejde ved at shoppe der. Tak fordi du støtter mit arbejde!

Jeg vil kun blogge og vejlede i naturlige og økologiske produkter uden hormonforstyrrende stoffer, kunstig parfume eller mineralske olier.

4 Kommentarer

  1. Hej Tina. Har forsøgt at finde dit indlæg omkring “hvilke-kosttilskud-tager-graviditet” men ude held. Når jeg trykker på henvisningen til linket viser den fejl. Findes indlægget stadig? Syntes nemlig det kunne være interesant at læse:) Med venlig hilsen Sanne

  2. Hej Tina 🙂

    Hvor/gennem hvilket sted tager du din uddannelse som Holistisk Hudterapeut?

    Mvh.
    Cecilie

  3. Hej Tina,
    Jeg har forsøgt at fine dit indlæg med fiskeolien, hvor du vedlægger en rabatkode. Er den stadig tilgængelig eller er opslaget forældet?
    Tak for en fantastisk side. Jeg er lige kommet med og ser frem til at følge dine gode opslag fremover.:)
    vh Lone

Kommentarer er lukket.