Økologisk tandpasta test. Er du ikke for meget Tina?

Økologisk tandpasta test. Er du ikke for meget Tina?

/Netspiren.dk har sponsoreret produkterne til testen/

Måske tror I, at jeg er en rigtig øko Helse-Else, men egentlig er der mange steder hvor jeg kan forbedre mig. Sådan er det vel for alle? 🙂

Et af de steder jeg længe gerne ville opgradere har været med tandpasta. Nu tænker du måske “nu bliver det for hippie-agtig”, men så vil jeg lige minde dig om, at vi optager det vi kommer på huden, men mundens slimhinder er lige så modtagelig, hvis ikke mere modtagelige for skidt og skrammel.

Derudover er der jo også en chance for, at vi sluger noget af den tandpasta vi kommer i munden. Så selvom min søde veninde sagde forleden “argh, er du ikke lidt for meget Tina?” så jo måske, men jeg synes nu stadig det er ret relevant.

Så uden at være fanatisk har jeg testet fire økologiske tandpastaer alle er uden flour (natriumflorid). Inden du skrapper op omkring flour, så er det helt bevidst, at det er uden fluor denne gang, fordi fluor i for store mængder er giftigt for kroppen.

Heldigvis indeholder mange tandpastaer meget små doser fluor, men så kan de indeholder hormonforstyrrende stoffer, som parabener og triclosan i stedet. Så mange tandpastaer har noget godt og noget der er skidt.

Fluor bruges til at bekæmpe huller i tænderne og den lille dosis er måske fint for os voksne, men hvad med børn og gravide?

Jeg vil derfor til at veksle mellem fluorholdig tandpasta om aftenen og økologisk ikke-fluor holdig tandpasta om morgenen. Det er jo bare min holdning og måske kan jeg inspirere dig til det samme…

OBS! Har du meget sensitive tænder med tendens til huller er ikke-fluorholdig tandpasta nok ikke noget for dig!

Kingfisher Fennel

Kingfisher Fennel er som at få lakrids i munden, da den smager af fennikel! Det er egentlig lidt en skør smag, men det er helt sikkert fordi, at jeg er vant til at det skal smage af mint.

Selve konsistensen er fin, men skummerstort set ikke. Her er det jo forskelligt, hvad man er til.

Sante Myrrhe

Sante Myrrhe er min absolutte favorit! Smagen er meget som en almindelig tandpasta. Ikke for skrap, men en smule mint/lakrids agtig. Den skummer ganske let, uden at det er for meget eller for lidt.

Den er god til dig der har sarte gummer, da den har en helende effekt. Den har skiftet emballage, så måske den ser anderledes ud, hvis du går på jagt efter den.

Lavera Classic

Lavera Classic er også god! Den er lidt skrappere i smagen og smager af mint. Er du sensitiv overfor smage og synes du ofte tandpastaer er for stærke, så tror jeg også du vil synes denne er.

Til gengæld prøvede min veninde denne og sagde, at den klart var bedst. Hun er vant til colgate, så den minder nok også mest om.

Weleda Salt

Weleda Salt er en mere alternativ tandpasta, som indeholder små korn. Salt har en rensende effekt på vores mund samt tænder.

Smagen er speciel, fordi den inderholder salt sammen med en pebermyntesmag. Effekten er fremragende, men smagen er speciel. 😉 De bittesmå korn gør også at tænderne vil blive hvidere eller forhindre, at de bliver farvet gullige.

Tanken med denne tandpasta er at vores spyt er rensende og salt får munden til at producere mere spyt, hvilket gør at denne tandpasta stimulerer mundens egen rensningsmetode. Smart!

Efter jeg har testet disse fire økologiske tandpastaer har jeg faktisk svært ved at bruge de almindelige tandpastaer igen.

De er stærke og så skummer de helt vildt eller slet ikke. Jeg er blevet suverænt glad for Sante Myrrhe, men er også klar til at prøve andre af.

Har du tænkt på at bruge en økologisk tandpasta? Måske du kender en god en?

Kærligts Tina

Pssst… Har du set min e-bog “Skønhedsdrikke”? Den lærer dig om, hvad skønhedsdrikke er og hvorfor du bør drikke dem. Vidste du eksempelvis at brændenælde te er god til at udrense krop og hud? (også appelsinhud!) eller ved du, hvilke smoothies du skal lave for at få mere energi? Læs mere HER!

 

tinalykkegaard_forside-5

 

Tilbage til bloggen