(Indlægget er sponsoreret i samarbejde med økologiske Mádara)
Måske et af de vigtigste emner indenfor kropspleje er din deodorant. Det er faktisk ikke noget jeg har tænkt i mine “unge” 😉 dage, for jo mere effektiv min deodorant var, jo bedre tænkte jeg. Specielt de seneste år har jeg dykket ned i emnet og fundet ud af, at det ikke er helt ligegyldigt, hvad du kommer under dine arme. Mange deodoranter indeholder kedelige ingredienser og hormonforstyrrende stoffer, som man endnu ikke ved, hvad har af betydning. Der forskes efter min viden meget i, hvordan de hormonforstyrrende stoffer helt præcist påvirker os. Derfor synes jeg det er ret væsentligt at overveje, hvilken deodorant man bruger. Derudover sidder der lymfer tæt på huden under armene og de skulle nødig suge kemi og hormonforstyrrende stoffer til sig.
Jeg har den sidste tid fået lov til at teste tre deodoranter fra økologiske Mádara og de har alle tre hver deres fordele og den ene måske en ulempe og alligevel ikke. Mádara har desuden fantastiske priser på deres produkter!
Helt basic så sveder vi jo under armene når kroppen varmereguleres (eller hvis vi er spændte/nervøse/stressede) og selvom den sved ikke er særlig skønhedsagtig, så er det jo fantastisk at svede, fordi du udskiller en masse kedelige affaldsstoffer, som kroppen ikke skal bruge. Det er da genialt! Vælger man derimod en anti-perspirant deodorant med aluminium, som har været meget omtalt på det seneste, sammentrækker man de små svedkirtler i armhulen, så de ikke “får lov” til at udskille sved OG affaldsstoffer. Det vil sige at de affaldsstoffer, som egentlig gerne ville ud af din krop, nu må recirkulere rundt i kroppen igen. Det er jo tosset og spild af hårdt arbejde for din krop.
Så tilbage til de tre deodoranter jeg har testet!
Den første er Soothing Deodorant, som er meget mild i duften og kan bruges til den sarte hudtype, som måske også har tendens til at blive tør. Til at starte med troede jeg faktisk den var helt uden duft, så den er meget svag i duften. Den er baseret på meget beroligende planteessenser. Denne er aluminiums-fri.
Den anden er min favorit! Det er Bio-Active Deodorant, som er baseret på anti-bakterielle æteriske olier, som forhindre svedlugt. Den dufter en smule mild, grøn, frisk og let. Jeg er blevet super glad for den og hvis der er nogen der skulle vinde, så er det denne! 🙂 Denne er aluminiums-fri.
Den tredje er Herbal Deodorant, som er en heldags deodorant, fordi den indeholder aluminium. Som tidligere beskrevet er jeg ikke tilhænger af aluminium, MEN til de dage, hvor jeg skal være ude hele dagen, til fest eller et arrangement eks. brugte jeg den i fredags til Danish Beauty Awards. Jeg bruger altså ikke en aluminiums-holdig deodorant til dagligt, men til særlige lejligheder. Den er utrolig let og trænger hurtigt ind i huden. Den dufter frisk og en smule af citrus.
Pas godt på din krop! Husk at huden er vores største organ og suger det til sig som den får, så jeg vil til enhver tid anbefale naturlig og allehelst økologisk hudpleje/kropspleje.
Kærligst Tina