Citronvand, et morgenritual med mange fordele

Citronvand, et morgenritual med mange fordele

Jeg er ret vild med nemme morgenritualer der har gode sundhedsgevinster, men det skal jo være nemt og gå hurtigt. :) Det hører jeg i hvert fald tit. Derfor får du i dag et nemt tip i denne søde og fede juletid. Jeg mærker lynhurtigt, hvis maden har været for fed eller for sød, men så er det godt der er effektive tips til at hjælpe kroppen lidt ekstra.

Start hver morgen med at koge en kop vand, som skal afkøles let. Jeg tænder for min elkedel, som det første om morgenen og så afkøles det ret hurtigt efter det er hældet op i en kop. Kom derefter en halv presset citronsaft i den afkølede lune vand. Hvis du ikke kan nå at koge vandet, så start alligevel dagen med et stort glas vand med citronsaft. Det afkølede kogende vand er dog bedst.

Gør dette som det første om morgenen og vent gerne 20-30 min. med at spise og drikke, da drikken så har en langt bedre effekt. Vent også med kaffen! Citroner har nemlig en basisk evne på kroppen, trods den syrlige smag. Kroppen kan ophobes af syre fra slik, fed mad, brød, kage, cola og ikke mindst stress.

En basisk krop er nøglen til et godt helbred, så det er værd at have fokus på basisk mad og basisk drikke. Citronvand hjælper også på fordøjelsen. Jeg har ofte skrevet det, men din fordøjelse hænger tæt sammen med din skønhed, så det er rigtig væsenligt at give fordøjelsen lidt ekstra kærlighed.

Det lune citronvand kan bla. afhjælpe oppustethed og træg mave. Derudover vil drikken hjælpe med at fordøje maden bedre. Hvis du lider af halsbrand, kan drikken også hjælpe dig. Citroner er sprængfyldt med C-vitamin der er et af hudens vitaminer. C-vitamin er essentielt for rynker, men også hudens ensartethed.

Citronvand hjælper kroppen med at udskille affaldstoffer fra blodet og hjælper derfor huden med at være klar og smuk. Citronvand er også naturligt vandrivvende, så affaldsstoffer kan forlade kroppen og kroppen fyldes med rent vand, som hydrerer kroppen.

Det giver en velfugtet hud med mindre urenheder. Så kør på med citronvand de næste mange dage og rigtig gerne hver dag, for at få de skønne egenskaber. Kærligst Tina

Tilbage til bloggen