Der findes flere produkter som fås til den originale Dermaroller og jeg vil derfor gennemgå de fleste og fortælle hvornår du kan bruge hvad og hvorfor. Igen vil jeg også gerne nævne, hvor suveræn og effektiv denne teknik har været for mig til ansigtet. Dermarolleren laver bitte små huller i huden, som gør at huden vil reparere sig selv samtidig med, at produkterne trænger langt bedre ned i huden. Den er super god til ar, også gamle ar, urenheder, der må dog ikke rulles på betændte urenheder, pigmentforandringer eller generelt farveforskelle i huden. Det er helt klart også linjer og rynkers fjende nr. 1, da huden bliver langt bedre til at fornye sig selv.
Lipopeptide:
En fin tynd serum med a-vitamin du skal smøre på lige efter du har rullet hvert område af ansigtet. A-vitamin er enormt reparerende på huden og er en af de ingredienser der virkelig gør en forskel er min erfaring. A-vitamin har den bivirkning, at huden bliver lysfølsom overfor solen. Huden tåler altså ikke sol, når man bruger a-vitamin serum. Derfor skal man specielt i den kommende periode beskytte huden ekstra godt med solfaktor og solhat. Det sikreste vil være at bruge Dermaroller maske eller ampuller i sommerperioden. Hvis du ved du skal være ude de kommende dage vil det være smartest at bruge andre produkter end lipopeptiden.
Dermaroller maske:
Dette er en fysisk silkeagtig maske man ligger på efter man har rullet. Man kan have den på alt fra 20 min. (mindst synes jeg!) og op til en times tid. Den har for mig været super fugtgivende med masser af hyaluronsyre og virker også meget beroligende. Der er så meget væske/maske i posen, at jeg klemmer den fysiske maske ud og så har jeg stadig en masse væske/maske til de efterfølgende dage som bruges morgen og aften under din creme. Den bør bruges første gang med bruger Dermarolleren for bedste resultat og effektiv lindring. Jeg bruger cirka en maske hver 4. gang jeg ruller, så cirka hver halvanden uge.
Hyaluron ampuller:
Små ampuller fyldt med et koncentrat af hyaluronsyre samt antioxidanter som selvfølgelig giver fugt og beskytter huden, men også fylder linjer og rynker ud. De kan bruges som en kur efter hver gang man ruller i en periode på 2 mdr. ved køb af æsken, eller man kan købe dem enkeltvis hvis man vil bruge dem op til en begivenhed. Det er virkelig noget der batter, har jeg oplevet.
Jeg håber det gav et bedre overblik over de gode produkter der kan købes til.
Skønhed starter indefra, men pas godt på huden udefra..
Kærligts Tina