Hvilken olie skal jeg vælge til fedtet hud/uren hud/sensitiv hud

Hvilken olie skal jeg vælge til fedtet hud/uren hud/sensitiv hud

/Indlægget indeholder affiliatelinks, hvilket betyder at jeg tjener en lille kommission, hvis du køber gennem disse links. Tak fordi du læser med og støtter mit arbejde/

Det kan være svært at vide, hvilken hudpleje man skal vælge og der findes også mange interessante myter, som ikke altid har noget på sig. Sommetider glemmer man at skelne og se mere nuanceret på tingene, som når der eks. bliver sagt at man ikke må bruge olie på en uren hudtype. Det ganske enkelt ikke rigtig efter min mening, men det kommer meget an på hvilken olie du bruger.

Naturlige og rene vegetabilske olier minder meget om hudens eget fedtlag og virker derfor genkendelig for huden. I olier er der også mange gode nærringstoffer, som huden suger til sig og det er netop disse nærringstoffer der har en super gavnlig effekt på huden.

Olierne har en meget fugtgivende, blødgørende og beskyttende effekt på huden. Specielt huden i ansigtet har brug for denne beskyttende effekt, fordi den ikke er beskyttet med tøj, som resten af huden er. Huden i ansigtet må stå til måls for lidt af hver, som vind, sol, blæst, kulde, frost osv.

Olierne trænger ned i de øverste lag i huden og under denne beskyttende ”jakke” holder olierne på huden fugt. På den måde vil du ikke føle huden er nær så tør ved brug af de rette olier.

Nogle har måske hørt at olie tilstopper huden og gør en fedtet hudtype mere fedtet. Igen er svaret både ja og nej. Den rette vegetabilske olie vil balancere og mindske at huden fedter, hvor den forkerte vil gøre ondt værre.

Olier jeg ikke anbefaler er mineralske olier. Mineralske olier er råolie/spildolie fra olieindustrien som huden ikke kan genkende og de kan heller ikke trænge ned i huden. Mineralske olier ligger sig som en fed klistret film på huden, som kan tilstoppe hudens porer. Du kender måske den fede håndcreme som aldrig trænger ind? Der vil helt sikkert være mineralske olier i.

Mineralske olier er også kaldet: parrafin, parrafinium, mineral oil, petrolatum og står typisk som det første af ingredienslisten. Brug hellere rene vegetabilske olier.

Til en uren hud er det vigtig at indholdet af oliesyre er lavt, fordi det ellers kan gøre ondt værre, hvorimod indholdet af linolsyre gerne må være relativt højt. Hvis det lyder besværligt, så guider jeg dig her i de bedste olier til dig.

Hindbærkerne olie

Indeholder 52 % linolsyre som gør olien meget let. Olien vil trænge lynhurtigt ned i huden og efterlader ingen fedtede fornemmelser på huden. Linolsyre har en meget reparerende og blødgørende effekt på huden. Derfor er hindbærkerneolie et super valg til en fedtet hudtype og/eller uren hud, akne og sensitiv hud. Hindbærkerneolie har en meget beroligende og helende effekt på huden.

Hybenkerne olie

Indeholder 44 % linolsyre og derfor er denne olie meget let. Hybenkerne olie indeholder store mængder E-vitamin, som gør at denne olie er god at bruge som anti-age. Det er en af de mest forbyggende olier også fordi olien indeholder retinol, som er A-vitamin. Det er med til at hele ar og røde mærker.

Dette er min favorit! Jeg bruger den i perioder og er den bedste olie at bruge alene, hvis du ikke har mod på at blande olier sammen. Hvis du bruger en Gua sha eller skinroller er hyben eller jojoba de olier jeg bruger sammen med.

Granatæble olie

Har en kraftig anti-inflammatorisk effekt, som betyder, at den er med til at dæmpe og mindske rødmen, sensitivitet samt irritation i huden. Den har en hudfornyende effekt, som er god til en skadet hud eller en hud med ar eks. fra gamle urenheder. Olien er meget fed og er derfor bedst at bruge sammen med en anden olie. Olien kan med fordel bruges på hudproblemer som rosacea eller meget reaktiv hud, men blandes sammen med en anden olie.

Jojoba olie

Er en ideel olie til stort set alle hudtyper. Olien minder meget om hudens eget fedtlag, men er en meget let olie. Den trænger øjeblikkeligt ind i huden, uden af fedte, men giver stadig fugt til den tørre hud. Jojobaolie har også en beroligende effekt på en sensitiv hud. Jojoba olie er også sebumregulerende, som vil sige at den får en fedtet hudtype i balance og får huden til at fedte mindre. Jojoba olie er også en af de olier der kan trænge dybt ned i huden og give huden en ”plump” look – altså fylder de små linjer og rynker ud.

Havtorn olie

Indeholder 36 % linolsyre og så har den en meget hudhelende og hudfornyende effekt. Det vil sige, at den er god til en hudtype der er stresset og har brug for ro, samt en hud med skader og/eller ar samt strækmærker på kroppen. Havtorn olie er gul/orange og derfor velegnet til at blande med andre olier, så den giver glød til huden. Brug derfor kun meget lidt i en blanding.

Du kan med fordel blande olierne, så du får flere egenskaber fra flere olier.

Knus fra Tina Lykkegaard

Tilbage til bloggen