Hjemmelavet bodyscrub til dine sommerben (to opskrifter)

Hjemmelavet bodyscrub til dine sommerben (to opskrifter)

/Som ambassadør for Naturligolie.dk er dette indlæg sponsoreret/

Det er faktisk ganske enkelt at lave din egen bodyscrub og der er flere måder du kan gøre det på. Der er den ultra lette måde og den lidt mere kompliceret måde (uden at det er svært 😉 ) som gør den ekstra lækker! Jeg tænkte jeg lige ville gennemgå begge, for så kan du jo vælge udefra, hvad der tiltaler dig mest. Jeg elsker færdiglavede produkter, altså når jeg ved, at de lever op til mine krav om, at de skal være uden alt muligt skidt som hormonforstyrrende stoffer eller mineralske olier. Jeg er dog også meget fascineret af at lave min egen hudpleje. Jeg synes det sjovt og nogle ting kan være ganske enkelt og billigt at lave selv.

Så du indlægget “Sådan får du bløde sommerben med en flot kulør” fra i går? Eller læs det HER!

Den nemme bodyscrub:

Denne scrub er langt mere flydende i konsistensen med masser af salt. En effektiv scrub. Jojoba olie er en let olie, som ikke fedter. Scrub forsigtig huden og skyl saltet af. Lad endelig olien blive på huden og begynd ikke at fjerne “olielaget”med sæbe. Jeg oplever, at min hud bliver næret og silkeblød efter brug. Duften er blomstret med lidt friskhed fra citron.

  • 50 gr. jojoba olie (eller sød mandel olie, men den er ret fed at bruge på denne måde)
  • 75-100 gr. himmalaya salt (Kommer an på hvor tynd/flydende du vil have den)
  • 4 dråber e-vitamin (gør at olierne ikke harsker, kan dog undlades, men så skal olien bruges indenfor et par mdr.)
  • 180 ml. krukke
  • Evt duft (bruges ikke hvis du er gravid!):
  • 5 dråber lavendel
  • 5 dråber ylang ylang
  • 15 dråber citron

Sådan gør du:
Bland blot ingredienserne sammen og rør det godt rundt. Saltet vil falde til bundes, men det gør ikke noget. Du kan evt. bare røre lidt i det når du skal bruge den. Scrub kroppen forsigtigt og lad endelig “olielaget” sidde, da det giver den blødeste hud, men skyl saltet grundig af.

Blot så du ved det: Så kan du lave denne opskrift to hele gange i forhold til de mængder produkterne kommer hjem i! 😉

hjemmelavet bodyscrub

Den mere kompliceret luksus udgaven:

Denne scrub er helt ideel til en tør hud. Den er ret fin i selve skrubben, da epsomsalt opløses ret hurtigt. Epsomsalt indeholder meget magnesium, som jeg har oplevet, huden har nemt ved at optage. Magnesium har været med til at give mig ro og afslappede muskler. Duften er frisk af lemongras, sødmen fra appelsin og en let friskhed fra eukalyptus. En fast scrub, som smelter i kontakt med huden.

35 gr. sød mandel olie (eller jojoba olie)
20 gr. sheasmør (brug den også som en nærende fodbalsam alene!)
4 dråber e-vitamin (gør at olien ikke harsker, kan dog undlades, men så skal olien bruges indenfor et par mdr.)
30 gr. epsom salt (kan erstattes af ren epsom eller ren himmalaya salt)
40 gr. himmalaya salt (kan erstattes af ren epsom eller ren himmalaya salt)
180 ml. krukke

Evt duft (bruges ikke hvis du er gravid!):
8 dråber appelsin
10 dråber citrongræs (eller 12 dråber citrongræs alene)
3 dråber eukalyptus

Sådan gør du:

Smelt sheasmør over vandbad. Jo kortere tid og jo lavere varme, jo bedre, men det tager lige lidt tid at få det smeltet. Derefter blander du sød mandelolie i skålen med sheasmøret. Kom derefter de øvrige ingredienser sammen med jojoba og sheasmør og rører det godt rundt. Stil den i køleskabet 5 min. og tag den ud for at røre rundt igen. Stil det på køl igen i 5 min. og rør godt rundt. Når din bodyscrub først har sat sig, skal du ikke røre mere og så er de klar til brug. Herefter behøves den ikke så på køl.

Blot så du ved det: Så kan du lave denne opskrift tre hele gange i forhold til de mængder produkterne kommer hjem i! 😉

Brug koden: lykkegaard og få 10 % på dit køb! 🙂

Så har du den lækreste bodyscrub uden farlige ingredienser. Nemt ikke?

Kærligts Tina

Tilbage til bloggen