Sådan mindsker du bekymringsrynken med rynkeplaster

Frownies Facial Patches - Rynkeplaster

Minimér bekymringsrynker uden botox

Bekymringsrynker… Bare ordet fortæller os, at det er noget vi aller nødigst vil ha’. Sådan har jeg det hvert fald selv.

Særligt i perioder med masser af solskin, eller hvor hverdagen tonser afsted med 120 i timen, graver den sig særligt dyb. Her har jeg det nemlig med at rynke mere sammen i muskulaturen mellem brynene. Og det får altså rynken til at sætte sig.

Jeg forsøger at hanke op i mig selv og være opmærksom på ikke at lave mimikken. Men det sidder desværre så dybt i mig, at jeg gør det uden at tænke over det.

Og ud over min regelmæssige gua sha massage og daglige hudplejerutiner har jeg ikke tidligere gjort noget synderligt for at komme bekymringsrynken til livs. For som du måske ved, så er jeg bestemt ikke fortaler for behandlinger med botox og lignende.

Men nu har jeg – hvis jeg selv skal sige det – fået lidt af et vidundermiddel på shoppen. Med Frownies rynkeplastre kan du nemlig fjerne din bekymringsrynke helt uden brug af botox – eller hvert fald formindske den kraftigt. Hvad, hvordan og hvorfor? Det vil gøre dig klogere på i denne korte guide til rynkeplastre. Husk, at effekten af rynkeplastre kan variere fra person til person.

 

Hvad er Frownies? 🤔

Frownies er de originale plastre til fjernelse/minimering af rynker og linjer i ansigtet.

De blev oprindeligt opfundet i 1889, og var i mange år kendt som et naturligt anti-aging hack blandt stjernerne på Broadway og i Hollywood – længe før injektioner og kirurgi var en mulighed.

Men nu er de altså kommet på scenen igen, de kære Frownies, og det er jeg så glad for.

For jeg har stort set ikke mødt en person, som endnu ikke har haft god effekt af at sove med de trekantede plastre mellem øjenbrynene.

 

Hvordan virker et rynkeplaster?

Som du nok allerede kan fornemme, så er jeg dybt imponeret over, hvor effektivt rynkeplastrene fra Frownies virker. Endda på den helt naturlige måde, som jeg jo bedst kan li’ det.

Et rynkeplaster er lavet af genbrugsplast og dextrin (majsstivelse) og virker derfor ene og alene fordi, det får din ansigtsmuskulatur til at slappe af. Der er ikke noget kunstigt her.

Rynkeplastret strækker huden mellem øjenbrynene ud – lige der, hvor den drilske bekymringsrynke har det med at sætte sig (eller de vandrette rynker i panden)

Det betyder for det første, at du giver huden en chance for at udglatte sig.

Endnu vigtigere er det, at du giver din ansigtsmuskulatur mulighed for at slappe af. Du kan simpelthen ikke lave den mimik, som skaber den ofte dybe linje mellem brynene.

Når plastret først er sat på, stivner det, så musklerne stort set ikke kan bevæges. Og det er afslappende for din muskulatur – faktisk så meget, at dine muskler fortæller hjernen, at den slet ikke behøver at sætte gang i “bekymringsmuskulaturen” i løbet af dagen.

Når du bruger Frownies – enten som kur eller med jævne mellemrum – så træner du din hjerne i, at det er helt ok at slappe af. Det betyder også, at jo mere og jo oftere, du sover med et rynkeplaster, jo bedre bliver resultatet. Med tiden vil du nemlig “lære” din hjerne at minimere brugen af den anstrengende ansigtsmimik.

Jeg vil derfor vove helsepelsen og påstå, at Frownies er den bedste løsning på den lange bane, hvis du ønsker din bekymringsrynke til livs - det er i hvert fald min mening, efter jeg har brugt dem.

 

Køb Frownies her på webshoppen

Jeg har som en af de første her i Danmark fået lov til at sælge Frownies

Du kan derfor finde Frownies her på min webshop.

Udover Frownies Facial Patches (som den trekantede variant af rynkeplastre hedder), kan du også finde Frownies Gentle Lift til dine linjer omkring læber og Frownies Under Eye Gels, som er fugtgivende øjenmasker til under øjnene.

 

Sådan bruger du Frownies

Heldigvis behøver den bedste løsning ikke altid at være hverken den dyreste eller mest besværlige.

Og slet ikke i dette tilfælde.

Det er nemlig ekstremt nemt at komme i gang med at bruge Frownies.

Først og fremmest fordi du kun skal have dem på om natten (og det er jo ret heldigt, eftersom det formentlig ville vække en del undren blandt kollegerne, hvis du havde dem på på arbejde).

Du påfører rynkeplastret, inden du går i seng i forlængelse af din aftens-hudplejerutine.

Det er den glinsende side, der skal på huden. Sprøjt lidt mist på eller fugt plastret med en smule vand og sæt så fast på den udspændte hud. Det er vigtigt, at du udspænder huden godt, inden du sætter plastret på, for ellers får du ikke den ønskede effekt. Hold fingeren på plastret i cirka fem sekunder, så du sikrer, det sidder godt fast. Du skal hverken bruge for meget eller lidt vand. Vi snakker måske 2 dråber eller glider det rundt.

Efter 3 minutter stivner rynkeplastret, og så er det klar til at virke natten over.

 

Hvor ofte skal jeg bruge et rynkeplaster?

Der er to måder at gøre det på.

Enten kan du køre en intensiv kur hver nat i 7-30 dage. Det er særligt godt i begyndelsen, hvor du gerne vil have en mærkbar effekt.

Herefter kan du skrue ned for intensiteten og bruge det efter behov 1-4 gange i ugen for at vedligeholde effekten. Men som jeg tidligere har skrevet, så bliver den langsigtede effekt bedre, jo oftere du bruger et rynkeplaster.

 

Og virker et rynkeplaster så?

Jeg har ikke grund til at sige andet end ja. Ellers ville jeg ikke tage det ind på min webshop.

Ta’ selv et kig på et par af de før-og-efterbilleder, som jeg har modtaget af kunder, som allerede efter få dage kan se en forskel.

Effekten afhænger selvfølgelig af, hvem man er, og hvor meget linjerne har fået lov at sætte sig. Men uanset hvad, så er jeg overbevist om, der en effekt at hente for alle. For jeg har ikke oplevet andet. Hverken for mit eget vedkommende, for mine kunders eller sågar mine forældres, som også er begyndt at bruge dem.

Så hvis du vil slippe af med bekymringsrynken, vil jeg virkelig anbefale dig at prøve Frownies af, inden du beslutter dig for at få Botox, for det er en både billigere og langt mere naturlig løsning.

 

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive en mail til mig på tina@tinalykkegaard.dk. Så skal jeg gøre mit bedste for at vejlede dig.

 Hvis du vil have mere inspiration til, hvordan du give din ansigtsmuskulatur en ordentlig opstramning, så kan du tage et kig min guide til gua sha massage.

Tilbage til bloggen