Derfor skal du undgå mineralske olier og sådan spotter du dem

Derfor skal du undgå mineralske olier og sådan spotter du dem

Hvad er mineralske olier?

Det er først de senere år, at jeg for alvor har opdaget, hvor stor forskel der er på cremer og hvad denne forskel gør ved vores hud. I rigtig meget hudpleje (billigt som dyre) er der tilsat mineralske olier, også kaldet råstoffer som paraffin, petrolatum og vaseline. Sommetider vil det også bare stå som mineral oil bag på produktet.

Disse olier kommer fra olieindustrien, og er spildolie fra råolie. (Det lyder ikke særlig lækkert eller luksuriøst vel?) Disse olier er meget billige, og derfor er der mange hudpleje producenter der benytter dem og det er vidst den eneste fordel ved dem. Hvis vi overhovedet kan kalde det for en fordel. Mineralske olier kan ikke, trænge ned i huden og vil fedte længe og lægge sig, som en beskyttende hinde uden på huden. Huden kan ikke ånde, under denne hinde og vil med daglig brug, på sigt blive tør og dehydreret ved brug af mineralske olier.

Mange oplever desuden, at minerask olie kan tilstoppe porerne i huden. Måske du kan genkende den håndcreme, som aldrig trænger ind og man sætter fedtet fingrer på alt hvad man rører ved. Her vil der typisk være mineralske olier i. Den eneste fordel ved brug af mineralske olier, er i håndcreme til dem der har et job, hvor de skal vaske hænder mange gange i løbet af en dag. Den beskyttende hinde forhindrer skader på hudens skrøbelige hudbarriere, som sker ved hyppig vask med stærke sæber eller alkoholgel.

En anden stor ulempe er, at huden vænner sig til disse olier, bliver doven og bare vil have mere i stedet for at gøre brug af sin egen hudfornyende processer. Ligesom i vinterhalvåret, hvor vi nærmest spiser vores læbepomade. Vi smører og smører og vores læber bliver ved med at sprække og være tørre. Desværre ser vi rigtig tit petrolatum i vores læbeprodukter.

Læs med her hvis du bruger læbepomader og se, hvad du skal holde dig fra!

Mineralske olier i hudpleje

Hvis man derimod bruger nærende olier, som sheasmør, hybenkerneolie, jojobaolie (min FAVORIT!) eller kokosolie vil huden ikke være nær så tør, har jeg erfaret efter at have brugt det. Det vil trække nemmere ned og huden/læberne har ikke brug for nær så meget hudpleje. Hudpleje uden mineralske olier findes ikke naturlig hudpleje, men desværre sælger nogle hudplejeprodukter sig som naturlige, så læs altid ingredienslisten igennem inden du svinger kreditkortet.

Vil du lave din egen læbepomade eller facebalm, så er det meget nemmere end du tror!

Blot til info: så skal mineralske olier og mineral makeup ikke forveksles. De er meget forskellige og slet ikke det samme. Mineral makeup er knuste mineraler fra jorden og ikke olie. Skriv endelig, hvis der er noget du er i tvivl om.

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen