Mørk chokolade med ristede mandler

Mørk chokolade med ristede mandler

Ja hvis i ikke har fundet ud af det, så kommer sandheden her! Hudterapeuten altså mig, har bestemt også laster og mørkchokolade er en af dem. Her har jeg let ristede nogle mandler, hakket dem og overtrukket dem med mørkchokolade og drysset med lidt lakridspulver- jeg har nemlig også en svaghed for lakrids!

Det er super nemt og du skal bruge følgende:

50-80 gr. mandler
80-100 gr. 80-85 % chokolade
1 lille spsk. kokosolie uden smag (kan undlades)
Rålakridspulver (Kan undlades)

Rist mandlerne i ovenen på 120 gr. i 25 min. Lad dem køle af og hak så mandlerne groft. Smelt forsigtigt chokolade og gerne i vandbad. Hvis du kommer kokosolie i bliver de lidt blødere i konsistensen, hvilket er ret lækkert, men da jeg kun havde kokosolie med smag sprang jeg denne gang over med kokosolien. Kokosolien skal smeltes sammen med chokoladen og herefter kommer du de hakkede mandler i. Drys lidt rålakridspulver over hvis du ønsker et twist med lakrids. Derefter laver du små chokolade stykker med en tsk. Stil dem derefter på køl i mindst en time eller 30 min. i fryseren.

Velbekomme! De smager virkelig skønt.

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen