Glutenfri søndags-pizza

Glutenfri søndags-pizza

Jeg har i dag eksperimenteret med glutenfri pizzaer som blev super gode. Når man bager glutenfri kræver det forskellige meltyper, hvilket kan være dyrt og besværligt at få fat på, MEN når det så er sagt er det faktisk nemt og hurtigt. Gluenfri brød skal nemlig ikke hæve lige så længe som almindeligt bagværk.

Til 8 små pizzaer brugte jeg

  • 100 gr. (evt. glutenfri) havregryn blendet til mel
  • 50 gr. fuldkorns *boghvedemel
  • 50 gr. *hirsemel
  • 1 tsk. tør gær
  • 2 tsk. havsalt
  • 1 tsk. honning
  • 2 spsk. loppefrøskaller/HUSK
  • 4 dl. vand

Sådan gør du

  • Hæld alle de tørre ingredienser sammen og kom til sidst vand i dejen.
  • Dejen er meget tynd, men efter 5-10 min har dejen sat sig meget mere.
  • Den klæber stadig en del, så brug evt. lidt mel til at trykke de små pizzaer flade med hænderne.
  • Lad de pizzabundene hæve i 15 min.
  • Bag nu pizzaerne UDEN fyld i 10 min.
  • Kom derefter valgfrit fyld på og bages yderligere 20 min. ved 180 gr. (jeg bruger varmluft).
  • De smager bedst, hvis de får kølet en del af og kun er lune.
  • Jeg har toppet mine med frossen spinat, som jeg have tøet op, manchego ost (lidt alla parmasan men på gedemælk), rødløg, og feta som er lavet af fåre/gedemælk, samt tomatsovs af økologiske flåede tomater med en masse tørrede krydderier.

* Du kan også bruge andre glutenfrie meltyper, men jo flere du blander sammen, jo bedre bliver smagen faktisk. Fordi naturlig glutenfrie meltyper smager af noget mere og har en lidt karakteristisk smag. Du kan også bruge rismel, kikærtemel, quinoa mel, eller majsmel (kan for nogle være svært at fordøje).

Velbekomme, Ha’ en dejlig søndag.

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen