Drik dig til en sundere og smukkere hud

Drik dig til en sundere og smukkere hud

Men det skal selvfølgelig være det rigtige du skal drikke. Den nemmeste måde at få en masse grøntsager og god væske indenbords er, at blende det hele til en skøn velsmagende smoothies.

Det anbefales at spise hele 600-1000 gr. frugt og grøntsager om dagen, derfor er det en god ide at starte dagen med en nærende smoothies, som giver masser energi, god næring, men også virker afgiftende på vores system.

Du vil blot efter den første uge mærke at din lækkersult er mindsket, renere hud (nogle vil få en forværring kort tid da huden renser ud), øget energi og en bedre fordøjelse.

Derudover er der mange grøntsager som også er helt essentielt ved hormonel ubalance, så der er god grund til at kaste sig ud i projekt-smoothies eller juice hvis det passer dig bedre.

Det vigtigste når du laver smoothies eller juice er, at størstedelen af indholdet skal være grøntsager, da du ellers vil få meget frugtsukker , hvilket vil påvirke vores blodsukker. Det kan hverken vores hormoner lide eller hudormene på næsen. Brug en smule citron, lime, bær eller lidt frugt fra ananas/pære/appelsin der giver en god smag.

Dine smoothies vil indeholde gode fibre, som vil trække kedelige affaldstoffer ud af kroppen. Tilsæt gerne chiafrø, hørfrø, mandler eller sesamfrø både for at få nærende fedtstyre, men også de gavnlige fibre. Du får her mine to smoothies jeg veksler meget imellem. Mine opskrifter giver til to store glas.

Pink rødbede

  • En skrællet rødbede
  • En håndfuld bær (hindbær, blåbær, brombær eller jordbær, du kan også sagtens tage lidt af hvert)
  • Evt. kernerne fra et halvt granatæble
  • 10 gr. ingefær (vasket og med skral hvis økologisk)
  • 1 tsk. koldslynget honning (1 tsk. vaniliepulver kan også bruges)
  • 2 tsk. chiafrø1/2 citron (Vasket med skal hvis økologisk)
  • Evt. 1 tsk acai pulver som er sprængfyldt med vitaminer og mineraler.Isterninger samt vand til at give den ønskede konsistens.

Grøn power

  • 4 buketter frossen broccoli
  • 4 dl. frossen eller alm. spinat
  • 10 gr. ingefær1/2 citron (med skal hvis økologisk, lime kan også bruges)
  • 10 mandler (Ligges gerne i blød natten over eller et par timer forinden)
  • 1 tsk. koldslynget honning
  • 1 pære
  • 1 cm skive ananas (også med stokken!)

Når du blender skallen med fra citron og lime giver det en mere intens smag, men de indeholder super gavnlige stoffer som sætter skub i udrensningen hos vores hårdtarbejdende lever.

Det kan blive en smule bittert, så forsøg dig frem og kom evt. mindre i til at starte med. Bær indeholder mindst frugtsukker, så derfor er de super gode at bruge da de påvirker vores blodsukker mindst.

Husk på at hele 80 % af huden skal smøres, næres og styrkes indefra, så det er her du vil se en stor effekt, med gode resultater.

Skønhed starter indefra.

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen