Men det kan jeg ikke… Det irriterer mig faktisk sommetider.
Læs 1. del HER
2 . del HER
3. del HER
4. del HER
5. del HER
6. del HER
7. del HER
8. del HER
Jeg er nu i uge 29 og har små tre måneder til at baby kommer til verden. Jeg synes stadig det er vildt at tænke på, at det er min (jaja, vores så) baby – altså vi får en baby, som ikke bare er til låns.
Hvordan ser baby ud? Er det en pige? eller en dreng? Hvem ligner baby?
Ikke fordi det har den store betydning, så længe baby er sund og rask, men nysgerrigheden kommer tættere og tættere på.
Jeg har haft det helt fantastisk de sidste tre måneder. Næsten ingen træthed og ingen mærkelig utilpashed som i starten.
Jaja, Pomfrit-Bjarne, Helse-Else og Hormon-Tove er her stadig og Føle-Britt kommer også sommetider. Føle-Britt er bare følsom.
Der skal ikke så meget til at hyle hende ud af den, men det er okay og jeg er blevet god til at byde alle velkomne.
Ikke fordi jeg altid synes de er velkomne, men jeg forsøger virkelig bare at lade dem være her på godt og ondt 😉
Nu er jeg som sagt gået ind i de sidste tre måneder, hvor jeg godt kan mærke, at baby fylder mere og jeg er mere “tung” (det burde ikke være gåseøjne, for jeg er jo blevet mere tung, men det lyder altså bedst 😉 )
Jeg kan stadig det samme i mit hovede, hvor jeg sagtens kan cykle, tage min lille løbetur og køre i samme gear som tidligere, men kroppen melder bare pas.
I dag var jeg ude at løbe (og hvis du så mig, så var det nok liiiidt sørgeligt at se på 😉 ) men det giver lidt smerter og plukveer.
Jeg har alle dage været vant til at løbe og dyrke motion. Som min veninde tit siger “Jeg ved godt det er terapi for dig”, så derfor bliver jeg altså lidt depri af at vide, at det ikke er muligt for mig længere.
Det gik dog nogenlunde i dag med lidt gå-løb og til sidst gav kroppen også lov til lidt spurt.
Jeg var også forbi YO studios forleden, men det gav også en del plukveer, men som min jordemoder fortalte måtte jeg gerne blive ved, bare det ikke gør ondt. Det gør det heldigvis ikke.
Alle siger “husk at lytte til kroppen” og jeg gør ikke andet, men mit hovede vil altså gerne noget mere… Jeg er vel ikke den eneste med den tanke?
Jeg føler faktisk lidt, at jeg lytter til kroppen, men kroppen ikke lytter til mig. Hehe, men sådan er det jo nok bare.
Hvis du har haft de samme (lidt ynkelige) tanker som jeg, så del endelig, hvad du har gjort/gør. Nogle af mine gravide veninder svømmer, men min hade-motion er svømning 😉
Hov en anden ting, så har jeg netop bestilt Pukka’s Motherkind pregnancy te hjem, som må drikkes fra 2. trimester.
Den skulle eftersigende give en afslappethed i kroppen og gøre kroppen klar til fødsel. Det må jeg også skrive mere om til jer urte-intresserede 🙂
Pomfritt-Bjarne har den største lyst til after eight lige nu. Gad vide om Helse-Else giver efter…
Kærligst Tina
