Graviditets dagbog del 2: Kære gravide krop, men du virkelig det?

Kan jeg lige sove et par timer skat?

Uge 7 og 8 (2 mdr.)

Kroppen beggynder at forandre sig. Jeg kan ikke helt følge med og jeg føler mig ikke særlig godt tilpas, hvilket ikke ligner mig. Jeg kan ikke helt forklare det, men det er som om min krop lever lidt sit eget liv. Pludselig overmander trætheden mig og det er ikke længere blot 30 en halv time på sofaen, nej det bliver hurtigt til en time og også til to timer. Jeg har førhen aldrig kunne sove om aftenen, hvis jeg er faldet i søvn midt på dagen, men det er INTET problem. Jeg sover vel fra 22-7.30 og så også lige et par timer midt på dagen. Det irritere mig egentlig, for jeg har ikke tid til at sove. Jeg skal jo arbejde som før og kunne gøre de ting jeg kunne før, men langsomt (og det sker LANGSOOMT!) begynder jeg at indse at jeg må lytte til kroppen. Jeg skriver dog til en god kollega, som også er gravid, fordi jeg tænker jeg da må kunne gøre noget. Tager noget eller spise noget, sådan det ville blive bedre specielt med trætheden. Hun skrev en super sød besked, men hendes bedste råd var "lyt til kroppen og sov når du er træt og kan komme til det" Seriøst????? Det var jo ikke lige det råd jeg ønskede. Min bryster er stenhårde og gør hamrende ondt. Jeg er så småt begyndt at løbe lidt mere igen, uden at være alt for bekymret. Det er ikke lange ture eller hurtige ture, men korte lunte ture, fordi jeg bliver så glad af det (altså bagefter! ;) ). Mine ømme bryster volder mig dog problemer. Jeg kan derfor vælge at tage en sportsbh på og have mega ondt eller tage to på og ikke kan få luft. Jeg valgte lidt begge dele og ingen af delene kan anbefales. Jeg burde nok ha' investeret i en ordentlig og støttende sportsbh, men det synes jeg ikke lige jeg gad at bruge penge på. ;) Tænk hvis de voksede sig endnu større kort tid efter? Jeg jeg ved ikke hvad de bryster kan finde på, for de lever også deres helt eget liv lige nu. Jeg har som sådan ikke kvalme, men mere sådan lidt utilpas i perioder. En følelse der igen ikke kan beskrives. Sådan lidt træt, sulten, kvalme uden at være rigtig kvalme. Det kommer og går som det har lyst til - igen kroppen lever sit eget liv. Jeg er egentlig ikke det store kontrol menneske (hvis jeg selv skal sige det), men jeg har svært ved at acceptere det. Jeg har svært ved at acceptere at mine madvaner og madlyster er helt anderledes. Jeg spiser chips, pizza og snickers is var da også populært i en uges tid. Det er bare slet ikke særlig Helse-Else-agtig, men jeg har slet ikke lyst til det jeg plejer. Jeg får dog stadig min smoothies ind i mellem og trøster mig med at jeg skyller en masse godt ned der. Jeg har læst flere studier på kvalme under graviditet og jeg ser det som om, at jeg er ret forskånet. Jeg har læst at B-vitaminer og specielt b6 kan have en indflydelse på at mindske kvalme. Jeg har forinden min graviditet taget B-vitaminer fordi jeg/vi ønskede at blive gravid og også under graviditeten. Så man kan sige, at mine depoter var og er fyldt godt op. Om det er derfor jeg har haft meget lidt kvalme er jo svært at sige, men jeg vil bestemt bruge samme taktik næste graviditet (okay, okay, jeg kan ikke lige overskue en mere lige nu!) Min mave er begyndt at bule... Ingen kan se det, kun mig, men det er også nok. Jeg ser oppustet ud... Hvor lang tid mon det bliver ved?

Kør-selv-ferie som tidlig gravid

Uge 9 og 10 (2 1/2 mdr.)

Du siger vi skal på kør-selv-ferie til Italien? Ja okay, hvorfor ikke. Vi bor i en lille lejlighed, så det bliver dejligt at komme lidt væk. Jeg lader op gennem mange dage, at vi skal køre til Italien med et andet vennepar og det tager jo "kun" 14 timer at køre. Det er ingenting. Jeg er vant til at rejse og har rejst jorden rundt, så det her klarer jeg da også (Ja hurra du var 22 år og IKKE gravid!) Vi skal køre en fredag aften og hele onsdag samt hele torsdag ligger jeg i sengen. Jeg er ikke syg, men føler ikke jeg har sovet i flere dage. Jeg har så bare ikke lavet andet. Trætheden gør mig utilpas og ikke mindst uoplagt. Jeg har evig dårlig samvittighed over bloggen og min instagram. Jeg plejer at ligge noget op hver dag, men lige nu bliver den ikke prioriteret, for jeg orker det ikke. Jeg prøver at sige til mig selv, at det jo er dejligt, at jeg ikke er sådan rigtig dårlig og syg, men den træthed - jeg fatter det ikke! Det ender faktisk med, at jeg tjekker flyafgangene til Italien, for jeg magter ikke at sidde i en bil, når jeg har det sådan her. Det koster kassen og jeg kan godt se det ikke er muligt. Jeg tænker egentlig ikke videre over det, men ligger mig til at sove (igen) og satser på det bliver bedre. Her er chips med ostesmag altså bare toppen! (du må ikke pege fingre af mig vel? ;) ) Fredag morgen vågner jeg og er super frisk. Ja jeg løber endda en tur og har det bare fantastisk. Min kæreste kigger lidt på mig og kan ikke helt forstå, hvordan jeg kan skifte sådan, hvilket jeg heller ikke forstår, men frisk er jeg. Jeg får købt en masse forsyninger til turen, da jeg på ingen måde kan overskue at spise karry wurst på diverse tankstationer. Jeg køber alt fra frugt, havre yoghurt, chips (dem med ostesmag!), lakridser, får lavet smoothies og har drikelse klar af flere typer. Det er alt fra kokosvand til cola. Ja jeg er stadig sådan lidt to sider af mig selv. Helse-Else og Pomfrit-Bjarne... (Beklager Bjarne) Jeg tror faktisk min kæreste synes det er lidt frastødende, men det går slet ikke op for mig her. Det sker først senere... Turen derned ender med at tage 22 timer uden længere stop pga. af kø, men vi vil bare gerne ville derned. Amen 22 timer er da ikke galt i en bil 3 mand PLUS den gravide! Den ene time havde jeg det fremragende og var med til de hyggelige kørelege og den næste time (eller timer) sov jeg. Jeg var glad for mine forsyninger og havde endda "fået lov" til at bruge noget at pladsen med min køleboks. Vi kommer dog derned lettere kvæstet, men humøret er højt (for det meste). Mandag har jeg lidt hovedpine. Ikke noget jeg nævner for nogen, for jeg tænker det bare er mangelende væske, så jeg forsøger at drikke lidt mere. Det er jo også enormt varmt, så mon ikke det bare er varmen. Da vi går i seng om aftenen har jeg dog meget ondt i hovedet og nævner det lige for min kæreste, men siger også at det bare skal soves væk. Jeg får så slet ikke sovet den nat. Jeg har den vildeste hovedpine, som jeg aldrig har haft før. Jeg har i start tyverne døjet en del med hovedpine, men den her var enorm! Næste morgen, da min kæreste vågner begynder jeg at græde af smerte (og søvnmangel). Han bliver ret bekymret, men henter lidt vand og en kold klud. Vores vennepar har smertestillende med, men jeg er generelt ikke glad for medicin (jo i nødvendige tilfælde) og slet ikke nu hvor jeg er gravid. Jeg ender med at tage en panodil, hvilket er helt tåbeligt da et stk. ikke hjælper en disse, men jeg har læst en del studier på panodil og gravide, så mere skulle jeg bestemt ikke have. Jeg ligger mørkt med gardinerne rullet for og tænker på, om jeg mon har bihulebetændelse, men jeg har aldrig haft det, så ved ikke, hvordan det føles og jeg har ikke været forkølet. Eller kunne det være hjernebetændelse???? Jamen jeg har været en del i Asien, hvor jeg er blevet vaccineret for Japansk hjernebetændelse, hvad hvis det var det, som pludselig var kommet til Italien???? (Stop dig selv Tina!!) Jamen man ved da aldrig??? Min kæreste ringer til vagtlægen, da det er ret slemt og jeg kan ingenting. Han fortæller at mine symptomer helt sikkert er et migræne anfald (Pyhh.. godt det ikke var hjernebetændelsen!) og at det typisk ville tage 12-24 timer og på det tidspunkt havde jeg haft det i 18 timer, så der var heldigvis ikke så lang tid endnu. Ganske rigtig så gik det over efter 24 timer. Jeg har VIRKELIG medlidenhed med jer der lider af migræne. Det viser sig så, at da jeg får migræne er nøjagtig samme dag, som jeg skulle ha' haft menstruation, hvis jeg ikke var gravid. Lægen mente ikke det havde en sammenhæng, men det er jeg nu ret overbevist om. Vi havde generelt 10 dejlige dage i Italien, men varmen og solen slog mig ud flere gange så kør-selv-ferie kan ikke anbefales som tidlig gravid. ;)

Køber du ikke kage med hjem?

Uge 11 og 12 (3 mdr.)

Jeg begynder for alvor at slutte fred med, at jeg er træt og har brug for hvile. Jeg har efterhånden også sluttet fred med mine atypiske madvaner. Jeg spiser generelt det der lige falder mig ind og det er sjælendt salater eller grøntsager generelt. Kød er jeg heller ikke så vild med. Så det er meget ris, (ærte)pasta, lasagne, kartofler i ovnen (som pommes! Det er Pomfrit-Bjarne der stadig er her) og også brød og nå ja... Sig det nu bare Tina... kage! Jeg er ikke den store kage spiser, jo de sundere kager jeg selv kreerer, men det er bare blevet kedeligt nu. Det er alt fra kanelsnegle til gulerodskage med det der lækre topping. Jeg lavede faktisk en opskrift på kanelsnegle uden sukker og komælk, som er på speltmel, men det er jo stadig gluten, men hvis i vil have den, må i hjertens gerne. Samtidig med at jeg slutter fred med mine atypiske madvaner, er jeg ret bange for at tage meget på. Det skal ikke lyde forkert eller arrogant, for sådan er jeg ikke, men jeg har vejet det samme de sidste 10 år plus/minus et kilo. Min badevægt er dog gået i stykker, så jeg har ingen ide om, hvordan det står til. Der er ikke rigtig nogen der forstår mig (jo mine gravide veninder), fordi mange siger "jamen du er jo gravid, så du skal tage på?" og det er jeg da helt med på, men jeg har bare en eller anden bekymring for det. Inden graviditeten levede jeg jo sundt, dyrkede motion og havde det godt med det. Det gav mig ro, at jeg gjorde noget godt for mig selv. Jeg var ikke fanatisk overhovedet, men det betød meget for mig at holde mig i gang og være sund. Selvom der ryger nogle mærkelig ting ned endnu, så forsøger jeg at holde mig i gang. Det langt fra hver dag jeg orker at løbe, men så går jeg eller cykler jeg en tur. Jeg laver også hjemmeøvelser, for at holde mig stærk (altså så stærk som jeg nu kan ;) ) og fordi jeg tror på, at det gør graviditeten nemmere og ikke mindst fødslen nemmere. Det er i hvert fald en teori jeg har - nu må vi se om det holder. Jeg kan ikke være i mine bukser mere, fordi maven buler ud. Andre som kender mig godt, kan sagtens se det, men andre vil ikke lægge mærke til det og nok bare tænke, at jeg har spist lidt for meget lagkage. Graviditets bukserne er dog stadig for store, så jeg ser også (eller måske føler jeg det bare) større ud, da bukserne ikke sidder til, som mine bukser plejer at gøre. Jeg synes jeg begynder at få det bedre. Mindre træt og mindre utilpashed, det kommer dog stadig, men der kan godt gå dage imellem. Jeg sover ikke hver dag mere, hvilket betyder rigtig meget. Jeg har ladet mig fortælle, at man skulle få det bedre efter uge 12 og muligvis først senere, men jeg har nærmest skrevet i min kaldender at jeg er frisk som en havørn efter uge 12, så det satser jeg på (for alle dine andre teorier om graviditet har da virkelig holdt Tina!!). Jeg sover ret uroligt. Jeg er egentlig træt og klar til at sove ved 22 tiden, men jeg har svært ved at finde ro. Så her har 400-600 mg. magnesium virkelig hjulpet. Jeg tager dem 1 times tid inden jeg skal sove og har ikke den uro i kroppen. Magnesium er nemlig med til at hjælpe musklerne til at slappe af. Jeg er oppe for at tisse hver nat, hvor en let kvalme/sult/tørst også er kommet, men som jeg har slået ned med en kvart banan og et glas vand. (Ja så nu er jeg også den gravide der spiser om natten...) Hvad bliver det næste ikke? :)

Hvad bliver det? Skal i have en pige eller dreng?

Uge 13 og 14

Årh sikke en lettelse. Vi har nu været til første offentlige scanning, som viser hvordan baby har det. Jeg troede ikke det ville påvirke mig, fordi jeg hele tiden har haft en følelse af, at alt er okay, men jo nærmere dagen kom første scanning, jo mere nervøs blev jeg. De der tanker "tænk nu hvis..." er jo hamrende belastende. Hver gang tankerne kom var der hende den fornuftige "hold nu op Tina, alt er jo fint" og samtidig var der hende (den irriterende) der sagde "jamen hvad nu hvis..." 12. ugers scanningen gik så fint og jeg havde fået at vide at jeg skulle drikke rigeligt med vand, da man så bedre kan scanne baby. Som i kender mig, så tager jeg da sådan nogle Helse-Else ting bogstaveligt, så jeg havde drukket en MASSE vand forinden. Noget af det første jeg fik at vide under scanningen var: "ja din blære den er da godt nok fuld" og jeg ligger stolt og svarer JA! men jeg havde åbenbart drukket FOR meget, så hun havde svært ved at se baby... Så jeg måtte lige og at tisse og så kunne vi starte. Altså hvem ved også hvad "drik rigeligt vand forinden" betyder??? Alt var i den skønneste orden og det var en ret stor lettelse. Både min kæreste og jeg var ret imponeret over, hvor meget man kunne se at baby på dette tidspunkt. Det var en rigtig stor oplevelse og det gjorde mig ret glad, at jeg kunne se på min kæreste, at han også kunne se, hvorfor jeg til tider havde været hamrende træt og havde brug for at spise kage! Det ved alle jo at vi gravide har brug for... (Pomfrit- Bjarne du stopper bare!) Allerede kort tid efter 12. ugers scanningen, nemlig i uge 14 kan man som ofte se kønnet. Vi havde egentlig ikke snakket så meget om det, men alligevel lå det i kortene at selvfølgelig skulle vi da vide kønnet. Det er jo mest praktisk... Og lige præcis det der "praktisk" blev pludselig lidt for meget for os. Hvorfor skal alt være så praktisk? Hvorfor skal vi have kontrol over det hele? Hvorfor skal vi vide det hele? Sagt med den varmeste kærlighed i stemmen ;) Jeg ved ikke helt, hvorfor vi har fået det sådan, men vi har ikke brug for at have alt klappet og klar (jo det meste da..) og så fik vi også noget andet af vide af et familiemedlem, som jeg har tænkt ret meget over. Når vi ved det hele planlægger man (vel) ofte navne, børneværelset spiller, tøjet er klar i bestemte farver og man ved (eller tror man ved) hvordan lille baby ser ud og hvordan lille baby er. Man skaber nogle forventninger og er der noget jeg ved nu, så er det da, at forventninger aldrig bliver som man tænker, når man er gravid. Jeg forestiller mig der er det samme der sker, som nybagt mor og far :) Lyder det helt tosset? Så nu har vi givet hånd på, at vi ikke skal vide det. Det sjoveste er så, at folk omkring os virkelig er for eller imod. Nogle kan kigge helt underligt på mig, når jeg siger vi ikke skal vide det. "Hvorfor skal i DOG ikke det??" og andre synes det er hyggeligt og kan godt forstå os. Det er aldrig midt imellem. Det her med at være gravid, det er altså noget sjovt noget på alle mulige måder ? Forresten Pomfrit-Bjarne er her ikke så meget mere, altså jo lidt, men han er nu egentlig helt okay. Specielt når han beder om romkugler... OG DET ER HELSE-ELSE IKKE TIL! Men så lader jeg dem bare diskutere lidt og til sidst vinder Pomfrit-Bjarne ;) Heldigvis sørger Helse-Else for de lækre smoothies og er hende der sørger for, at baby og jeg kommer ud at løbe nogle gangen i ugen. Det er vidst godt nok. Dyrkede du motion da du var gravid? Eller gør du hvis du er gravid? Kærligst Tina og baby ?