Graviditet: Slår huden ud nu hvor du er gravid? Min gjorde...

Graviditet: Slår huden ud nu hvor du er gravid? Min gjorde...

(Produktet der er i indlægget har jeg selv købt, men jeg tror, at jeg skal skrive reklame!)

Og gør stadig, hvis jeg ikke er meget påpasselig. Egentlig synes jeg det er ret fascinerende og bekræfter mig kun i mine erfaringer omkring hudproblemer.

“Skejer” jeg lidt for meget ud (eller det vil sige når Pomfrit-Bjarne gør 😉 ) så fortæller huden mig det også. Jeg har fået en del udslæt og rødmen i huden, men det er klart, fordi jeg til tider er en skovl til at få de sunde fedtstoffer gennem min kost.

Det er eks. kokosolie (suveræn til tør hud, udslæt og rødmen), koldpresset olivenolie, fiskeolie, avokado, nødder og frø. Dertil har jeg fået mælkeprodukter og gluten, hvilket jeg godt ved giver bagslag, hvis jeg spiser for meget af det gennem for lang tid.

Så nu vil jeg vise dig, hvad bare 5-7 dage på en nærende kost og et selvkærligt mindset gør for mig.

Graviditet: Slår huden ud nu hvor du er gravid? Min gjorde...

Billedet til venstre viser røde plamager og lidt udslæt hist og her. Efter 5-7 dage (uden redigering og makeup) ser den ud som på højre billede.

Huden er jo ikke helt tilbage, men jeg er godt på vej og jeg ved, at det kræver tålmodighed hver gang. Kan du se forskel? Se også hudens farve og glød.

Hvad har jeg gjort?

Jeg har haft fokus på min kost, men uden at det er stramt og fanatisk, for det stresser mig (og det gavner ikke huden). Jeg har spist lækre salater med masser af let tilberedt kål (svitset max 2 min.)

Jeg har fået smoothies hver morgen med fokus på ekstra fedtstoffer og grøntsager. Jeg elsker denne smoothies og/eller drukket grønne juice hver dag. Jeg har haft et par dage i kbh, hvor jeg fik grønne juice hver dag – koste hvad det vil.

OBS! Hvis du ikke er vant til så meget grønt gennem smoothies og grønne juice skal du ikke pludselig overdrive dit indtag, hvis du er gravid. Det kan øge din udrensning for meget og det vil gå udover baby. Så hold dig hellere til lidt mindre dosis og øg dosis stille og roligt.

Jeg har forsøgt at drikke rigeligt med vand. Jeg ved at, jeg har været dehydreret, da jeg af en eller anden årsag bare glemmer at drikke vand. Jer der kender mig ganske godt ved, at jeg altid drikker meget vand (omkring 1.5 – 2 liter hver dag, hvor grøntsagsjuice og urte te tæller med) men det har også haltet…

Jeg har støttet fordøjelsen med gode mælkesyrebakterier, da gravide har en langsommere fordøjelse, da baby fylder (og trykker på tarmene) og kroppen har nok at se til, så fordøjelsen bliver ikke prioriteret på samme måde, som den plejer af kroppen.

Jeg har også købt et par flasker af denne drik. Det er også gode bakterier til at booste fordøjelsen.

Graviditet: Slår huden ud nu hvor du er gravid? Min gjorde...

Bonus info: føder du vaginalt vil din baby få dine bakterier som de første og jo bedre de er, jo bedre start får din baby. Baby’s tarme er sterile inde i din mave, men når baby bliver født vil de første bakterier være alt afgørende for baby’s immunforsvar. Få derfor gerne mælkesyrebakterier hver dag 4 uger op til fødslen (mindst – gerne mere!).

Jeg har også drukket brændenælde te, som er en af de eneste urter der anbefales til gravide. Brændenælde virker let hudrensende og indeholder en masse gode mineraler.

Læs mere om brændenælde her. Kroppen bliver derfor “skyllet” igennem og tanket godt op. Jeg drikker 2-3 kopper dagligt, men igen, er du ikke vant til det, så start stille ud.

Bonus info: brændenælde te øger mælkeproduktionen, hvis du gerne vil amme og det samme gør ammi-urt.

Derudover forsøger jeg virkelig at prioritere mig selv og lytte til kroppen. Har jeg brug for en gå tur eller en skør dans til en god sang? Måske har jeg brug for en løbetur og så gør jeg det. Jeg gør det som gør mig allermest glad. Det har en kæmpe betydning for din og min hud.

Derudover bruger jeg de produkter jeg af og til reklamere for og veksler faktisk lidt, men alt er milde og nærende produkter, som ikke irritere yderligere.

Kærligst Tina, Hormon-Tove og Pomfrit-Bjarne 😉

Tilbage til bloggen