Min personlige guide til gua sha massage

Guide til gua sha massage: Gi' dig selv en ansigtsmassage, der giver naturlig glød og smidig hud


Mit grønne, naturlige øko-hjerte bobler af lykke. For nu er jeg endelig klar med min guide til gua sha massage – en af mine helt store kæpheste, hjertebørn, beauty-vibes – kald det hvad I vil.

Som holistisk hudterapeut snakker jeg jo en hel del om naturlig skønhed. Og i den sammenhæng er den lille velformede krystal et vidundermiddel.

For det er ikke kun botox og filler, der kan gøre underværker og udjævne rynker – tværtimod. 

Nej, med en helt naturlig metode som gua sha massage kan du skabe flotte og bemærkelsesværdige resultater. Og tilmed kan du gøre det derhjemmefra – på badeværelset, når du ser serier i sengen, eller mens te’en trækker

Ovenikøbet er det ren velvære, fordi det løsner spændinger i ansigtet og beroliger vores nervesystem. 

Derfor deler jeg her min helt egne rutiner med gua sha, som står allerhøjest på min personlige hudplejerutine. Jeg håber, du kan få lige så meget ud af det, som jeg selv gør. 

Sådan laver du en gua sha massage

Det er faktisk ret nemt at gi’ sig selv en skøn og effektiv ansigtsbehandling med en gua sha.

Det kræver først og fremmest en gua sha-krystal. Men det kræver også en god olie eller balm, som får krystallen til at glide let hen over huden under massagen. Du kan fx bruge min egen økologiske ansigtsolie eller jojoba-olien fra Naturlig Olie. 

Derudover kræver det en smule kendskab til systemet under huden og nogle få tips til, hvordan du masserer gua sha’en hen over huden. 

Det, og meget mere, kan du få kendskab til i videoen her, hvor jeg på ti minutter guider dig til min egen rutine med gua sha massage. 

Hvilken gua sha-sten skal jeg vælge?

Det er et godt spørgsmål, for der er efterhånden meget at vælge mellem derude. 
Efter gua sha for alvor er blevet et populært og anerkendt redskab til hudplejebehandlinger, så bliver der bare ved med at komme forskellige varianter fra forskellige udbydere. 

Så jeg kan godt forstå, det virker lidt uoverskueligt. 

Selv bruger jeg også lidt forskelligt, fordi de forskellige former og varianter kan bidrage med hvert sit. Der er fx udviklet særlige gua sha til kroppen. Men her fokuserer jeg på gua sha til ansigtsbehandling. 

Derfor viser jeg lige de to forskellige sten, som jeg typisk veksler mellem i mine egne rutiner. Jeg bruger nemlig både den blide “fisk” og den takkede “lift” fra Calmish. Fisken egner sig godt som begynder-sten, mens “lift” kan gøre underværker for dig, der allerede er inde i en god rutine med gua sha massage. 

Gua sha-sten fra Calmish - perfekt for begyndere

“Fisken” til begyndere

 

Denne gua sha passer perfekt til dig, som skal i gang med gua sha for første gang. 

Den har form som en lille fisk, og er effektiv til både lymfedrænage, muskelafspænding og akupressur. Brug fx siden til lymfedrænage og lifting, og hovedet til at gå i dybden med muskelspændinger. 

“Lift” til den erfarne

 

Lift-stenen passer perfekt til dig, der allerede ved, hvordan din hud og muskulatur reagerer på gua sha massage. 

Dens flader er helt fantastiske til at arbejde med at løfte huden og forebygge rynker og linjer. Fx kan er de små takker være effektive til linier og rynker omkring øjne og mund. Derudover kan den tage livet af selv de værste muskelspændinger.

Derfor er gua sha massage en del af min hudplejerutine

 

Jeg er jo en kæmpe beauty-nørd, og jeg elsker alt ved at holde huden ung og stærk på en 100 % naturlig måde. Det er faktisk ikke så meget udseendet, jeg tænker på, når jeg laver min gua sha-massage – det er i lige så høj grad hudens naturlige sundhed.

Jeg ser gua sha-behandling som motion for huden. Med motion opbygger vi en god form, så kroppen kan modstå de udfordringer, som møder den – hvad end det drejer sig om en løbetur, en bjergbestigning eller bare turen op på femte sal.

Det samme gør du med hudpleje, ansigts-yoga, massage, akupunktur og gua sha-massage. Du styrker hudens opbygning og muskulatur, så den kan modstå de udfordringer, den på helt naturlig vis støder på i løbet af livet. Heriblandt de dybere rynker, der blokerer for blodcirkulationen, som vi ved er afgørende for, at huden kan få den næring, den skal bruge.

Rynker opstår oftest, når vi har det sværest: når vi er frustrerede, vrede, kede af det, stressede eller trætte. I disse situationer har huden det med at falde sammen grundet vores mimik. Langt hen ad vejen kan vi med fx gua sha-behandling hjælpe huden op på naturlig vis – helt uden botox.

Botox lammer musklerne, her gør vi dem stærke og smidige! 

Det sker blandt andet med hjælp fra vores lymfesystem, og derfor er lymfedrænage et vigtigt element i din behandling. 

Hvad er lymfesystemet, og hvordan laver du lymfredrænage som en del af din gua sha massage?

 

Lymfesystem er et af kroppens rensningsanlæg. Så lymfen renser kroppen for alt det, der florerer inden i kroppen. Når vi masserer huden med redskaber som fx gua sha, så frigiver vi affaldsstoffer og spændinger, så det kommer ud i lymfesystemet.   

Derfor er det en god idé at afslutte behandlingen med det, vi kalder for lymfedrænage. For når vi har kørt gua sha´en på alle led og kanter i huden, så fyldes lymfesystemet godt op. Og derfor er det vigtigt at dræne lymferne som afslutning på behandlingen. 

I nedestående video guider jeg blandt andet til, hvordan du laver lymfedrænage som afslutning på din gua sha-behandling. 

Videon giver dig blandt andet svar på, hvorfor det er helt vildt vigtigt også at behandle halsen. Her frigiver vi nemlig spændinger i halsen og nakken. Og hvis der er blokeringer her, vil der også være blokeringer i ansigtet. 

Har du spørgsmål?

Så skriv bare en mail til mig på tina@tinalykkegaard.dk. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig råd og vejledning.
 
Du kan også købe adgang til mit e-kursus, hvor jeg deler alle mine hemmelige tricks til en lang række forskellige behandlinger med gua sha, der strammer huden op og afspænder muskulaturen. Den finder du her.
Del på facebook
Del på linkedin

 VI HOLDER FERIELUKKET I UGE 30

Vi sender de sidste pakker ud fredag d. 22. juli kl. 10. 

HAR DU SET TRUE GUM TYGGEGUMMI UDEN PLASTIK?