Cremet suppe med søde kartoffel, paprika og hvidløg

 Jeg bliver ved med at være lidt små-forkølet. Ikke sådan rigtig forkølet, men alligevel en forkølelse der gerne må smutte. Måske der er andre der har det som mig? Der er i hvert fald meget sygdom i omløb disse måneder. Fik du læst de gode råd i indlægget “Forkølet og ondt i halsen? Så jeg gav mig i kast med en nem suppe med masser af grøntsager. Da jeg var færdig tænkte jeg på, hvor hurtigt det faktisk kan laves. Jeg tror det tog mig 25 min. i alt at lave en varmende, cremet suppe med søde kartoffel.

Opskrift på cremet suppe med søde kartoffel til 3-4 personer:

300 gr. søde kartoffel Et løg 5 fed hvidløg Bunden af 5 forårsløg (gem den grønne del til pynt/topping på suppen) 100 gr. gulerødder En stor kartoffel 2 spsk økologisk kværnet smør 8 dl. vand 3 tsk. havsalt 1 tsk. mild paprika (eller stærk, hvis du mere er til det) Evt. lidt frisk chili, hvis du er til en mere spicy variant Cremet suppe med søde kartoffel, paprika og hvidløg

  • Vask søde kartofler, gulerødder og kartoflen grundigt og hvis de er fine, så behold endelig skrællen på
  • Skær dem i mindre, men stadig grove stykker
  • Skær løg, hvidløg og forårsløg i mindre stykker og svits i en stor gryde med 2 spsk smør (de må ikke tage farve)
  • Kom nu vand i gryden og tilsat grøntsags stykkerne og kom salt og paprika ved
  • Kom løg på gryden og lad det små-simre 10-12 min.
  • Smg til med ekstra havsalt, paprika og evt. chili
  • Blend hele massen til en cremet suppe (måske skal du have mere vand, hvis du vil have en tyndere suppe)
  • Top med græskarkerner og den grønne ende af forårsløget i fine tynde stykker

Jeg lavede portionen til mig selv og har frosset suppen ned i portionsanretninger som nem aftensmad eller frokost på travle dage. Baby ankommer jo snart 😉 Jeg bagte brød til udfra denne opskrift: “Nemme glutenfrie boller på ingen tid” Velbekomme. Kærligst Tina ♥

Del på facebook
Del på linkedin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *