Super nem hjemmelavet mandelmælk

Forleden vidste jeg et billede af en hjemmelavet mandelmælk og med teksten “mange tror det er laktosen der er et problem i komælk, men det kan også være proteinet”. Jeg oplever nemlig rigtig mange tror, at de blot kan købe laktosefri produkter og få er “problemet løst”, men det er langt fra tilfældet hver gang. “Problemet”kan være alt fra inflammation (som mange skavanker kommer af) i kroppen, hudproblemer, øre problemer hos børn til fordøjelsesbesvær – igen grundet proteinets opbygning. Hvorimod proteinet er anderledes i gede/fåre mælk, så derfor kan eksempelvis gedeost være meget mindre problematisk.

Et lille tip til dig der er mor: komælk virker slimdannende, så har du et barn der ofte er forkølet, snottet, har øreproblemer eller døjer med mellemøresbetændelse, så prøv at udelukke alt komælk 4-6 uger og se om der ikke er bedring.

Det virker måske uoverskueligt at udelukke alle typer komælk, men det er heller ikke sikkert, at det er det rette for dig. Min pointe er egentlig bare, at komælk kan være meget problematisk og at du sagtens kan få din kalk et andet sted fra. 😉

Jeg læste også forleden, at gravide anbefales at drikke en halv liter mælk om dagen. Hvis jeg gør det får jeg udslæt/rødmen i huden, tendens til bumser, mavesmerter og fysisk træthed, så det holder jeg mig lige fra. Jeg får så rigeligt med kalk gennem min kost og ind imellem supplerer jeg med kalk gennem kosttilskud. Det er ret opreklameret, at vi kun får kalk gennem komælk.

Tilbage til den lette hjemmelavet mandelmælk du kan lave selv

Du skal bruge:

1 dl. mandler
2 tsk sesamfrø (kan undlades men indeholder en masse kalk 😉 )
Nip havsalt
Nip vanilje pulver
5-10 dl koldt vand

  • Mandler og sesamfrø ligges i blød natten over (eller mindst 6 timer), så her skal du planlægge, hvornår du gerne vil lave mandelmælken
  • Næste dag skyller du mandler og sesamfrø godt i en si i koldt vand
  • Kom mandler og sesamfrø i en blender sammen med 5-10 dl vand. Jo mere vand du bruger, jo tyndere bliver mælken. Bruger du kun 5 dl. vand bliver mandelmælken mere tyk og fløde-agtig.
  • Kom salt og vanilje pulver ved og blend rigtig godt
  • Tag en rent viskestykke og en stor skål
  • Tag viskestykket over skålen og si nu pulpen (resterne fra mandler og sesamfrø) fra mandelmælken
  • Pulpen kan du gemme eller fryse ned til bagværk
  • Hæld mandelmælken på flaske og sæt den på køl

Jeg drikker ikke plantemælk, som jeg ville drikke et glas komælk (hvis jeg gjorde det), for smagen er mere gennemtrængene. Jeg bruger plantemælk alle de steder, hvor jeg ellers ville ha’ brugt komælk som bagværk, smoothies, overnight oats, grød eller madlavning.

Jeg har dog tidligere lavet plantemælk med smag. De er altså ret gode 🙂

Lad mig endelig høre, hvad du synes og spørg endelig, hvis du mangler et alternativ til komælk’s produkterne, så burde jeg efterhånden have et 🙂

Kærligst Tina

Del på facebook
Del på linkedin

4 kommentarer til “Super nem hjemmelavet mandelmælk”

  1. Jeg synes ikke helt det giver mening. Blender man det med det vand, mandlerne har ligget i blød i – eller friskt vand?
    Og hvor længe kan det holde sig?

    1. Tina Lykkegaard

      Frisk vand! Det kan holde sig tre dages tid. Måske mere, men jeg synes det ændre smag efter 3-4 dage på køl. Kh Tina

  2. Hej Tina.
    Min kæreste har gennem en længere periode mistænkt laktose for at give ham problemer med uren hud på ryg og bryst – og til tider i ansigtet, men dog ikke i lige så høj grad. Derfor har han holdt sig til laktosefri produkter. Han mener selv, det har hjulpet fra tidligere (før jeg lærte ham at kende for seks mdr siden), men han synes stadig, det er et problem.
    Vil det give mening, at han udelader komælk helt, og erstatter med plantemælk? I i hvert fald for en forsøgsperiode.

    Og i så fald, er der så noget plantemælk, der er bedre end andet? Det er primært til kaffen og havregryn.

    Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige tak for en vanvittig god, relevant og spændende blog, som jeg trofast følger! 🙂

    Hilsen Lotte

    1. Tina Lykkegaard

      Hej Lotte, jeg må bare sige JA JA og JA! Det er langt fra kun laktosen der kan volde problemer, men også selve proteinet i komælk. Derfor er det en rigtig god ide at undlade komælk helt i hvert fald i 6 uger til 3 mdr. før jeg synes man kan konkludere noget. Økologisk fuldfede komælk’s produkter er bedre end minimælk og hvad de ellers kaldes, da det er behandlet langt mere. Jeg bruger oftes mandelmælk, cashewmælk og havremælk. Jeg vil allerhelst lave det selv, da det synes det smager bedst. Jeg drikker desværre ikke kaffe men mener folk er mest til havre eller rismælk men det kan vidst kan skille en smule. På havregrynene er det bare ikke det samme, som almindelig mælk synes jeg, hvor jeg langt hellere vil have havregrød bare med vand eller en smule plantemælk. Husk en masse grøntsager og endnu mere end han plejer at få og også gerne mælkesyrebakterier for at sikre en god fordøjelse. TAK for de søde ord! Tak fordi du læser med. Kh Tina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *