Nem snack: mandler med havsalt

Nem snack: mandler med havsalt

Jeg har i længere tid tænkt på disse mandler med havsalt, men tiden løb fra mig, så det var først i går aftes jeg endelig fik dem lavet.

Du kan jo sagtens købe saltmandler, men du kan ikke vide, hvordan de er tilberedt eller hvilken type salt der er brugt. Salt er jo ikke bare salt.

Hvis du vil vide lidt om, hvorfor jeg altid bruger havsalt, så skal du næsten læse med her.

Nødder generelt indeholder sunde fedtstoffer og når de ristes vil de mindskes, så derfor er det også rigtig vigtigt, at de ikke får for meget varme og bliver tilberedt nænsomt.

Derfor synes jeg det er langt sjovere at lave dem selv og så er det meget nemt.

Opskriften ser således ud

Sådan gør du

  • Start med at koge vandet og hæld 3 dl kogende vand i en skål og tilsæt havsalt
  • Rør havsalten godt ud og tilsæt mandlerne
  • Rør rundt undervejs, så du er sikker på at havsalten er opløst
  • Lad mandlerne ligge i blød i 15-20 min.
  • Tænd nu ovnen på 150 gr. varmluft
  • Kom mandlerne i en si og lad vandet dryppe godt af
  • Kom mandlerne på en bageplade med bagepapir og kom dem i ovnen
  • De skal have omkring 15-20 min. alt efter ovnen
  • Hold hele tiden øje og rør lidt rundt i mandlerne
  • Skær evt. en mandel over for at se om de er færdige. De er færdige når de er meget lysebrune indeni
  • Lad dem køle helt af for ellers er de bløde indeni, men når de er kølet af knaser de så skønt
Mandler med havsalt

Jeg har tænkt at bruge dem som snack, men også ovenpå en salat, hvor jeg hakker dem groft.

Det kunne også være ret lækkert, og kan pifte enhver salat op.

Sommetider laver jeg også denne typer mandler med soya, hvilket er lige så nemt, men den opskrift må i vente lidt på. 😉

Velbekomme!

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen