Nem omelet med masser af smag

Nem omelet med masser af smag

Tiden flyver afsted og selvom jeg gerne vil bruge endnu mere tid på lækker madlavning, så må det også gerne være nemt og enkelt til tider.

Det blev det for os i går, men det betyder ikke af smagen ikke var fremragede og så er denne omelet meget mættende.

Vi fik lidt salat til og det var rigeligt. Tåler du brød eller rugbrød smager det også skønt med lidt brød til.

Jeg synes dog, at det er rart at undvære brød, da mange ofte får brød morgen, middag og aften. Din fordøjelse vil helt sikkert også blive glad for at undvære brødet 😉

Opskriften er nok til 2-4 personer

  • 8 øko æg
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 tsk. oregano
  • 1/2 tsk. rosemarin
  • Lidt frisk kværnet peber
  • 1/2 dl. soyafløde
  • 1/2 dl. vand (Du kan også bruge 1 dl. plantemælk og undlade vand samt soyafløde)
  • 2 tsk. loppefrøskaller (kan undlades, men giver omeletten en lækker luftighed)
  • Et lille kvart løg
  • 6 cherry tomater
  • 10 tynde skiver chorizo (Ca. 30 gr. ellermere hvis du ønsker det)

Sådan gør du

  • Start med at slå æg ud i en skål og tilsæt havsalt, oregano, rosemarin, peber, soyafløde og vand
  • Pisk det godt sammen og drys loppefrøskaller ud i æggemassen og pisk godt igen
  • Varm en pande påmedium varme og brug en god klat økologisk kærnet smør
  • Hæld nu æggemassen på panden (pas på panden ikke er for varm!)
  • Skær løget ud i løgringe og kom det ovenpå æggemassen
  • Det samme gør du med cherry tomaterne og chorizo pølsen
  • Omeletten skal ca. have 20-25 min. på panden, jeg lagde låg på, da det ellers tager længere tid
  • Til slut kom jeg panden med omeletten i ovenen i 5 min. for at overfladen blev helt bagt

Den smager altså også skøn dagen efter som frokost!

Hvilke nemme og velsmagende retter laver du mon ofte? 🙂

God weekend.

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen