Grøn smoothie med masser af sundhedsgevinster

Grøn smoothie med masser af sundhedsgevinster

Mmmm! Denne grønne smoothies smager altså lidt af lækker yoghurt. Den er dejlig cremet, som jeg ikke har prøvet det før.

Jeg har allieret mig med Christine Bonde, som jeg dagligt kigger med hos. Christine er (lige som jeg) vild med en sund nærende kost, men det skal stadig være hamrende lækker og velsmagende.

Så derfor udfordrede vi hinanden i at lave hinandens smoothies, fordi man oftest gør det samme igen og igen.

Jeg fik mig en aha-oplevelse med avokado, fordi det givet en lækker cremet konsistens. Jeg har altid tænkt, at de gode avokadoer da ikke skulle “gå til spilde” i en smoothies. Det må jeg bare erkende at de skal. 🙂

Det er super lækkert og da avokado indeholder en del (sundt) fedt er det også med til at holde blodsukkeret stabilt, har jeg erfaret.

Derudover er der nogle vitaminer som K-E-D-A vitamin (Min huskemåde er KED-A) der er fedtopløselige, som vil sige at kroppen har brug for sundt fedt, for at optage disse vitaminer.

Den oprindelige opskrift kommer her

  • 200 g frossen spinat (Jeg køber frisk og fryser det ned)
  • 2 store Medjool dadler
  • En kvart avokado
  • En lille håndfuld frosne havtorn
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 tsk maca
  • 2 spsk kollagen (kan udelades eller erstattes med proteinpulver for at opretholde proteinindholdet, men kollagen er super godt for fordøjelsen og dermed huden, har jeg oplevet)
  • Væske til at køre det hele rundt (mængden afhænger af hvor kraftig din blender er)

Det hele blendes godt til den ønskede konsistens. Jeg brugte langt mindre væske end jeg normalt gør og netop derfor fik jeg en cremet konsistens. Jeg undlod dog kollagen og erstattede med en lille spsk hameprotein. Det blev super lækkert.

Hvis du er til skønne opskrifter og generelt gode tips til en sund holistisk livsstil, så kan jeg varmt anbefale at søge rundt hos Christine Bonde. Du kan finde hendes blog lige HER.

Ved du ikke hvad holistisk betyder? Det er slet ikke så hokus pokus som det måske lyder.

Ordet holistisk betyder egentlig bare at vi godt kan lide at se på hele kroppen både med gamle/nuværende følelser, tanker, din fysisk og generelt ubalancer i kroppen som eksempelvis kan ses ved hudproblemer.

Det langt sjovere at årsagsbehandle end symptombehandle.

Måske er der en årsag til, at du dagligt har hovedpine og det spændende er at finde ud af, hvorfor du har hovedpine i stedet for “blot” at tage en hovedpinepille. Giver det mening? 🙂

Kærligst Tina

/Indlægget indeholder affiliate links/

Tilbage til bloggen