Dagbog del 2 - Kan jeg lige sove et par timer skat?

Dagbog del 2 - Kan jeg lige sove et par timer skat?

Kan jeg lige sove et par timer skat?

Gravid uge 7 og 8 (2 mdr.)

Læs også første første indlæg “Dagbog del 1 – Gravide krop mener du virkelig det?”

Kroppen beggynder at forandre sig. Jeg kan ikke helt følge med og jeg føler mig ikke særlig godt tilpas, hvilket ikke ligner mig. Jeg kan ikke helt forklare det, men det er som om min krop lever lidt sit eget liv.

Pludselig overmander trætheden mig og det er ikke længere blot en halv time på sofaen, nej det bliver hurtigt til en time og også til to timer.

Jeg har førhen aldrig kunne sove om aftenen, hvis jeg er faldet i søvn midt på dagen, men det er INTET problem.

Jeg sover vel fra 22-7.30 og så også lige et par timer midt på dagen. Det irriterer mig egentlig, for jeg har ikke tid til at sove.

Jeg skal jo arbejde som før og kunne gøre de ting jeg kunne før, men langsomt (og det sker LANGSOOMT!) begynder jeg at indse at jeg må lytte til kroppen.

Jeg skriver dog til en god kollega, som også er gravid, fordi jeg tænker jeg da må kunne gøre noget.

Tager noget eller spise noget, sådan det ville blive bedre specielt med trætheden.

Hun skrev en super sød besked, men hendes bedste råd var “lyt til kroppen og sov når du er træt og kan komme til det” Seriøst????? Det var jo ikke lige det råd jeg ønskede lige der. 😉

Min bryster er stenhårde og gør hamrende ondt. Jeg er så småt begyndt at løbe lidt mere igen, uden at være alt for bekymret. Det er ikke lange ture eller hurtige ture, men korte lunte ture, fordi jeg bliver så glad af det (altså bagefter! 😉 ).

Mine ømme bryster volder mig dog problemer. Jeg kan derfor vælge at tage en sportsbh på og have mega ondt eller tage to på og ikke kan få luft. Jeg valgte lidt begge dele og ingen af delene kan anbefales.

Jeg burde nok ha’ investeret i en ordentlig og støttende sportsbh, men det synes jeg ikke lige jeg gad at bruge penge på. 😉 Tænk hvis de voksede sig endnu større kort tid efter?

Jeg jeg ved ikke, hvad de bryster kan finde på, for de lever også deres helt eget liv lige nu.

Jeg har som sådan ikke kvalme, men mere sådan lidt utilpas i perioder. En følelse der igen ikke kan beskrives. Sådan lidt træt, sulten, kvalme uden at være rigtig kvalme.

Det kommer og går som det har lyst til – igen kroppen lever sit eget liv. Jeg er egentlig ikke det store kontrol menneske (hvis jeg selv skal sige det), men jeg har svært ved at acceptere det.

Jeg har svært ved at acceptere at mine madvaner og madlyster er helt anderledes.

Jeg spiser chips (jeg kan stadig høre mig selv: “skat køber du ikke dem med ostesmag?” imens jeg ligger under dynen i sengen, fordi jeg er så træt), pizza, slik og snickers is var da også populært i en uges tid.

Det er bare slet ikke særlig Helse-Else-agtig, men jeg har slet ikke lyst til det jeg plejer. Jeg får dog stadig min smoothies ind i mellem og trøster mig med at jeg skyller en masse godt ned der.

Bananer er faktisk blevet min store redning, når jeg ikke har lyst til noget andet.

Jeg har læst flere studier på kvalme under graviditet og jeg ser det som om, at jeg er ret forskånet. Jeg har læst at B-vitaminer og specielt b6 kan have en indflydelse på at mindske kvalme.

Jeg har forinden min graviditet taget B-vitaminer fordi jeg/vi ønskede at blive gravid og har også taget B-vitaminer under graviditeten. Så man kan sige, at mine depoter var og er fyldt godt op.

Om det er derfor jeg har haft meget lidt kvalme er jo svært at sige, men jeg vil bestemt bruge samme taktik næste graviditet (okay, okay, jeg kan ikke lige overskue en mere lige nu!)

Min mave er begyndt at bule… Ingen kan se det, kun mig, men det er også nok. Jeg ser oppustet ud… Hvor lang tid mon det bliver ved?

Kærligst Helse-Else (som til tider bliver overmandet af Pomfritt-Bjarne)

Tilbage til bloggen