Efter en del overvejelser har jeg valgt at lave en dagbog over mine graviditet. Mest fordi jeg så mange gange indtil nu, har tænkt “jamen det er der da ingen der har fortalt mig?” Så du hvis du på nogen måde kan genkende dig selv i mit skriv eller forbedre dig på din graviditet, så har disse indlæg allerede gjort en forskel. Indlæggene er skrevet med en god portion ironi over mig selv, som jeg håber du kan læse. Det er nok også en lidt anden side af Tina Lykkegaard, som du ikke har set før (jeg vidste heller ikke hun fandtes 😉 ).
Der vil udkomme et indlæg hver uge, hvis alt forløber som det skal. Dertil har jeg en del tætte veninder der også er gravide og de vil også komme med citater og forundringer undervejs. Vi er jo ikke ens og ser forskelligt på det. Alt sammen noget jeg håber du kan bruge eller blot kan få dig et lille grin. 🙂
Skal jeg tage en graviditetstest?
“Jeg vågner en mandag morgen og tænker “Argh skulle jeg lige tage en graviditetstest?”, men siger hurtigt til mig selv, “Nej Tina, for du er ikke gravid” egentlig bare for at beskytte mig selv. Det var et ønske for både mig og min kæreste, at jeg skulle blive gravid, så det var en spændende, men alt for nervepirrende tid. Jeg havde faktisk regnet med, at det ville være lidt hyggeligt, men det blev ret hurtigt til en bekymring.
“Hvornår bliver jeg gravid?”
“Hvad nu hvis jeg ikke kan blive gravid?”
“Hvad skal jeg gøre for at blive gravid?”
“Hvad nu hvis det er mig der har svært ved at blive gravid?”
“Jeg tænker for meget og så bliver jeg nok heller ikke gravid?”
Og sådan kører hovedet bare i al evighed. Jeg anede ikke, at det ville påvirke mig så meget, men det gjorde det. Jeg fik dog alligevel overbevist mig selv om, at jeg skulle tage den test, så det gjorde jeg. Jeg tager testen og sidder bare og siger “Kom nu, kom nu, kom nu” og YES! Den var der… TO STREGER! Men hvad så nu? Jeg ringer fluks til lægen og er dernede en time efter, hvor jeg får bekræftet at jeg er gravid i uge 5.
Jeg venter spændt på at min kæreste kommer hjem, hvor jeg havde købt en læder nøglering hvor der stod “Far ?” på og da han åbner pakken bliver han lige så lykkelig som jeg gjorde.
Nu blev bekymringen vendt til den største glæde, men det vender ret hurtigt, for hvad så nu? Skal jeg vente til uge 12 til at få bekræftet at alt er okay? Det kunne jeg ikke, hvilket jeg før var overbevist om at jeg kunne, for helt ærligt, slap da lige lidt af, men det kunne jeg ikke. Vi bestiller en tidlig scanning og ser det lille hjerte slå. Med det samme fjernes endnu en bekymring.
Uge 5 og 6
Jeg er hende den super gravide med ingen gener – måske det er fordi jeg er så sund? (Årh stop dig selv Tina – bare vent). Jeg er da lidt træt, men ikke sådan overdrevet og hvem er ikke træt og kunne trænge til en lille lur? Jeg løber stadig mine ture, men ret forsigtigt, da jeg nødig vil gøre noget dumt. Ja jeg blev hende den overbeskyttende nogle uger – det troede jeg heller ikke om mig selv. Jeg oplever ingen kvalme eller ubehag. Jo mine bryster gør vanvittigt ondt, men det er også det. Det er da så nemt at være gravid! (Tro om igen Tina!)
Sidst i uge 6 får jeg mit første hysteriske anfald, men hvis jeg selv skal sige det, så var den altså helt berettet (eller noget…) Jeg får nemlig en kæmpe trang til brød. Hvis du er fast læser på bloggen ved du også, at jeg ikke spiser brød. I hvert fald i meget begrænset mængder og lever stort set glutenfri. Det havde jeg jo også tænkt mig at gøre under graviditeten.
Jeg beslutter mig derfor for at bage noget glutenfri boller (jeg havde dog lyst til te boller med masser af smør!!!). Jeg er møg sulten da jeg starter på bollerne, men tænker at det nok skal gå. Jeg sætter dejen til at hæve og kigger til den efter en halv time. Den har ikke hævet OVERHOVEDET! Jeg giver da lige dejen 30 min. mere – altså en time efter jeg startede med at være sulten (det er no-go at udsætte maden for en gravid! 😉 )
(Lorte)dejen hæver slet ikke, men jeg giver ikke op. Jeg tænker det nok skal gå, men ved af erfaring, at dette er ved at blive boller så hårde som sten. Ja så jeg begynder at små tude i køkkenet, fordi jeg er SÅ sulten og bare kan se, at jeg ikke får det brød jeg gerne vil have. Nu tænker du måske “Rolig nu, tag da bare noget andet mad?” Men det er slet ikke en mulighed! Jeg er sulten efter brød.
Min kæreste kommer ud og spørger, hvad der sker og jeg kigger på ham med øjnene “ja-kig-dog-selv-dejen-hæver-ikke-KRISE”! Jeg går ud på toilettet fordi tårerne faktisk bare triller derudaf… Jeg kan slet ikke styre det. Jeg kommer ud i køkkenet igen, hvor jeg ser, at min kæreste er ved at forme en mand af bolledejen (er han ikke sød? 🙂 ) og det synes jeg slet ikke er sjovt i sekundet og kaster dejen og hans bolle-mand fra mig. Han spørger så ret forsigtigt “Skal jeg ikke lige køre i føtex efter noget brød” og jeg svare “jo!”.
Jeg må ret hurtigt erkende, at jeg ikke kan leve på den måde jeg gjorde før. Det slet ikke det min krop vil. Jeg husker en gravid veninde sagde mig, da jeg ikke selv var gravid “bare vent Tina. Du får også lyst til brød selvom du er lidt Helse-Else” meeeen jeg tænkte at min broccoli smoothies ville vinde (igen – jeg blev klogere!)”
Bare vent… der kommer meget mere af det gode og mindre gode, men nu må jeg hellere slutte af.
Ha´ en dejlig søndag aften og så udkommer næste dagbod næste søndag!
Kærligst Tina
